Arrangement

Årsmøde i det mellemkirkelige stiftsudvalg i Aalborg Stift

25. november inviterer Mellemkirkeligt Stiftsudvalg til årsmøde med en række spændende oplæg. Husk tilmelding. Der er lagt i ovnen til en aften med spændende oplæg, debat og inputs, når Mellemkirkeligt Stiftsudvalg inviterer til årsmøde på Hjallerup Kro. Aftenens hovedforedrag v/Hans Raun Iversen: International inspiration til folkekirkens tværkulturelle udfordringer Når en nation føler sig udsat, bliver den indadvendte nationalisme stærk. Sådan var det også i Tanzania i 1962, da Julius Nyerere blev indsat som præsident i den nye stat. Men Nyerere gik op mod strømmen, og hans påstand var, at "det folk, der nægter at lære af andre kulturer, bliver et folk af sygelige idioter”, som udtrykte det i sin indsættelsestale. Hvad kan vi lære af andre kirker og kulturer om møderne mellem flertal og mindretal, ”de normale” og ”de anderledes”, som folkekirken udfordres til i dag? Årsmødet byder derudover på en række korte indlæg: Fire unge nordjyders deltagelse i Taize-Libanon møde i Beirut Otte libaneseres besøg i en række sogne i Aalborg Stift En dugfrisk rapport fra en studietur til Finland i september 2019 Mødet holdes på Hjallerup Kro mandag den 25. november 2019 kl. 18.00. Årsmødet indledes med et fælles måltid og gennem aftenen vil der blive serveret te og kaffe. Der er fri adgang med tilmelding senest den 20. november via tilmeldingsformularen på aalborgstift.dk/mellemkirkeligt

Sted
Hjallerup Kro
9320 Hjallerup
Tid
Startdato:
Slutdato:
Kontakt/ansvarlig
Hanna Pedersen
hap@km.dk
28971460
Tilmeldingsfrist:
Kilde
Kirkekalenderen
Mere information
Læs mere om begivenheden