Arrangement

Højskoledage - sognepræst Henrik Oest: Etiske dilemmaer

Foredrag

Samtale omkring etiske dilemmaer er blevet til underholdning på tv og i radioen, -med ’Spørg Charlie’ og ’Mads og monopolet’. Vi er nysgerrige overfor andres problemer med kærligheden, arvestridigheder og meget andet. Mange etiske problemstillinger kan henføres til en diskussion på baggrund af de ti bud. Men hvordan kan vi afgøre os for, hvad der er rigtigt og forkert? Et spændende og vedkommende foredrag om etiske dilemmaer såsom for eller imod aktiv dødshjælp, skal man sortere menneskefostre efter deres arvemasse, hvad med utroskab og arvesager?
Foredragsholder Henrik Oest er sognepræst ved Helligåndskirken i Aarhus. Født 1956, cand. theol. 1983 - fra 83-90 sognepræst ved Vor Frelsers kirke, Horsens, fra 1990 i Helligåndskirken. Medvirken i tv-serien "Alle os under himlen" og "Hjertebørn" på TV2 om Skejby sygehus' intensiv-afdeling. Medlem af Kirkefondets bestyrelse siden 2000 og formand for FolkekirkeInfo i Aarhus 1996-2016. Erfaren foredragsholder med mere end 500 foredrag siden år 2000. Med vægt på tydelighed, så alle kan være med.
Henrik ønsker at foredragene bærer præg af at være anderledes med skæve og uventede vinkler, så man opdager nye sider af det, man ellers mener at kende så godt. Foredragene spænder vidt, men er alle præget af et centrum i den gode historie, som videregives med engagement og indlevelse, der smitter.
Om højskoledagene:
Prisen for samtlige af efterårets 6 foredrag er 300,-kr. En enkeltdagsbillet (hvis der er plads) koster 75,-kr. Højskoleudvalget håber at de valgte foredrag vil falde I jeres smag. Vi starter som altid hver højskoledag med morgenkaffe.
Kontaktpersoner: Inga & Søren Hygum - tlf. 2361 1066

Tid
Startdato:
Slutdato:
Kilde
Sogn.dk