Forstår vi den tid og kultur, vi lever i i Skandinavien i 2021? Hvordan lever vi i den som kristne? Det tager vi fat på til årets inspirationskursus. Vi skal arbejde med essensen i Jesu ærinde i verden, sådan som det også kommer til udtryk i bjergprædikenen. Målgruppen er bibellæsere, præster, teologer, forkyndere og alle andre, der er optaget af at formidle den kristne tro til moderne mennesker. Kurset arrangeres af Dansk Bibel-Institut i samarbejde med en række organisationer, der arbejder med mission og evangelisation i ind– og udland.