Adventsforedrag i Roskilde Palæ
SKABELSESFORSTÅELSE FØRST, KRISTEN SÅ. UDFORDRINGER TIL SJÆLESORGENS KIRKE
Foredrag for lægfolk og præster ved Hans Raun Iversen, theol.dr., h.c., tidl. lektor i praktisk teologi og leder af Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet.
Vi søger nærhed og samtaler midt i tidens store kriser med klima, krig og kaos i kommunikationen. Derfor er der brug for sjælesorgens kirke som næsten aldrig før. Jo mere og jo flere, der kan øve sig i sjælesørgeriske omgangsformer, jo bedre. Og med til sjælesorgens kirke hører en dybere forståelse af hele verden, kosmos og universet, som skabt af Gud – ved og til Jesus Kristus. For både kristendommens og verdens skyld må vi løfte blikket.
Sammenlignet med andre kirker står folkekirken stærkt med salmer og teologi om skabelsen. Men ofte forbliver forståelsen af skabelsen overfladisk billedtale. Troen på den korsfæstede og opstandne Jesus af Nazareth som Guds søn forudsætter tro på Gud som altings, himlens og jordens, skaber. Det er her vi lærer, at vi er forbundne og forpligtede i forhold til alt i himlen og på jorden. Vi har brug for at vende os til Bibelen, hvor der fx på græsk i Johannes 3,16 står ”Således elskede Gud kosmos...”. Og til Grundtvig, som synger om ”Verdens igenfødelse” (DDS 235).
Alle er velkomne. Men af hensyn til begrænsede antal siddepladser og beregning af æbleskiver og kaffe/te bedes om tilmelding.
- Sted
- Roskilde Palæ
- Stændertorvet 3a
- 4000
- Tid
- Startdato:
- Slutdato:
- Kontakt/ansvarlig
- Roskilde Stift
- kmros@km.dk
- Mere information
- Klik her