Prædiken til palmesøndag, 2. tekstrække.
Afholdt:
13. april 1930
Prædiketekst:
Markusevangeliet 14,3-9
Da Jesus var i Betania i Simon den Spedalskes hus og sad til bords, kom der en kvinde med en alabastkrukke fuld af ægte, meget kostbar nardusolie. Hun brød krukken og hældte olien ud over hans hoved. Men nogle blev vrede og sagde til hinanden: »Hvorfor ødsle sådan med olien? Denne olie kunne jo være solgt for over tre hundrede denarer og givet til de fattige.« Og de overfusede hende. Men Jesus sagde: »Lad hende være! Hvorfor gør I det svært for hende? Hun har gjort en god gerning mod mig. De fattige har I jo altid hos jer, og når I vil, kan I gøre godt mod dem; men mig har I ikke altid. Hun har gjort, hvad hun kunne. Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen. Sandelig siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden evangeliet prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende.«
Prædiken:
Alt dette sker lige før Dommen og Døden. Det var tunge Tider for X, men Opmuntringer og Glæder havde han da ogsaa.
Det er Palmesøndag i Dag — Palmerne, ja, dem lagde de for ham paa Vejen for at hans Sti kunde være blomsterstrøet — vi strør Blomster paa Vejen for Ligene — og ak, han var jo ogsaa paa Vej til Getsemane og sin Begravelsesplads. Men det var dog en Glæde og Hyldest, de vilde bringe ham, og han forstod det godt og saa ogsaa, at der var dog dem imellem, der mente det ærligt og vilde forblive tro. Og Kvinden i Dag vilde jo ogsaa bringe ham en Glæde, og han har set ind i hendes Hjerte og set, at hun mente det ærligt og vilde forblive tro.
Kære smaa Venner, det er ikke blot Palmesøndag i Aar, det er ogsaa Konfirmationssøndag. Og I kommer nu ogsaa til Jesus lige som Kvinden kom. Hvad Salve vil I bringe ham? hvad Glæde vil I gøre ham? I ved, at der er en Salve, der glæder ham mere end nogen anden, det er de gode Gerningers Salve, det er det gudfrygtige Sind. Og det, vi nu inderligt beder om for jer, det er, at han, som ser jer ind i Hjerterne, at han maa se, at I mener det ærligt og I vil være tro. Og se, der gælder det om ikke at se til højre eller venstre, ikke gøre som store Bror eller skyde sig ind under, at saadan bærer da Far sig ad, hvis det er fejl, store Bror eller Far gør — man skal ikke sammenligne sig med andre end X selv — man ved godt, hvad Gud venter sig af os — og naar I nu gaar ud til Livet, aah, om det saa maatte være jer skønne alvorlige Vilje at være Guds kære Børn, og om han maa modtage jeres Bønner om det, saa han kan sende jer sin Velsignelse til det.
Amen.
Kommentar:
Evangelieteksten, Mark 14,3-9, beskriver bl.a. hvordan en formodet prostitueret kvinde salver Jesus med kostbar olie inden hans død og gravlæggelse. Dette tema bruger Munk som det bærende tema i en meget simpel prædiken, rettet især til sognets konfirmander på deres konfirmationsdag.
Munk indleder med at perspektivere palmesøndag i forhold til påskens videre forløb. Lige før ”Dommen og Døden” og ”tunge Tider for X”. Samtidig er det palmesøndag med indtoget i Jesusalem, som Munk giver et ekstra lag ved at lave en reference til nutidens begravelser, ” vi strør Blomster paa Vejen for Ligene”. ”Glæde og Hyldest” ligesom kvindens salvning, Kristus så, de gode viljer hos mange ved indtoget til Jerusalem såvel som hos kvinden, der salvede ham. Han ”har set ind i hendes Hjerte og set, at hun mente det ærligt og vilde forblive tro.” Hermed et anknytningsspunkt til menigheden.
Nu tiltaler Munk så konfimanderne. De må forestille sig at st som kvinden overfor Kristus: ”Hvad Salve vil I bringe ham? hvad Glæde vil I gøre ham?” De to retoriske spørgsmål har en tydelig afglans af missionstraditionens direkte tiltale, som Munk kendte godt fra sin barndom i Maribo. Salven, som Kristus værdsætter, er ”de gode Gerningers Salve” og ”det gudfrygtige Sind.” Også her et klassisk, missionsk tema kombineret med en idealistisk åre.
Munk taler nu ind i menighedens bøn for de unge: At Kristus må se, at de vil være tro ligesom kvinden og gå ud i verden med den ”skønne alvorlige Vilje at være Guds kære Børn.” De bør sigte efter at efterligne Kristus, ikke deres familier, hvilket måske var en ret skarp og direkte kritik af visse konfirmandfamiliers vandel. Så vil Kristus høre konfirmandernes bøn og sende sin velsignelse.
En simpel opbyggelig prædiken, hvor Munk inddrager palmesøndagsteksterne fra både 1. og 2. teksrække.