Kaj Munks prædikener - Langfredag

Kaj Munk: Korsfæstelsen - Korset og sandheden

Kaj Munk Forskningscentret udgiver til hver søn- og helligdag en Kaj Munk-prædiken. Prædikenerne redigeres og kommenteres af Christian Grund Sørensen og publiceres på Kirke.dk

Prædiken til Langfredag - 1. tekstrække

Afholdt: 

3. april 1931

Prædiketekst: Matthæusevangeliet 27,31-56

Da de havde hånet Jesus, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham. På vejen derud traf de en mand fra Kyrene, som hed Simon, ham tvang de til at bære hans kors. Da de kom ud til det sted, der hedder Golgata – det betyder Hovedskalsted – gav de ham vin at drikke, som var blandet med malurt, men da han smagte det, ville han ikke drikke det. Og da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder mellem sig ved at kaste lod om dem.

Så satte de sig dér og holdt vagt over ham. Over hans hoved havde de anbragt anklagen imod ham, den lød: »Det er Jesus, jødernes konge«. Sammen med ham blev der korsfæstet to røvere, den ene på hans højre, den anden på hans venstre side. Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: »Du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!« Også ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme måde og sagde: »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro ham. Han har stolet på Gud, lad Gud nu udfri ham, hvis han vil vide af ham. Han har jo sagt: Jeg er Guds søn.« Også røverne, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham på samme måde.

Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: »Han kalder på Elias.« Straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke. Men de andre sagde: »Lad os se, om Elias kommer og frelser ham.« Men Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden. Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede, og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange.

Men da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde: »Sandelig, han var Guds søn.« Der var også mange kvinder, der så til på afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor. 

Prædiken:

Hvad taler Korset til os om? Om Lidelse, der forvandles til Sejr. Ja, men kun hvis Kristendommens videre Budskab er sandt, at der kom en Paaskemorgen, en Himmelfartsdag, en Tagen Plads ved Faderens Højre, en Genkomst til Dom over Levende og Døde.

Hvis der er taget fejl i alt dette, som vi intet ved om, men kun kan tro paa, da betyder Korset intet andet end hvad vi i Forvejen saa godt ved, at denne Jord er fuld af Pine og Ondskab, ja, da er Langfredag jo egentlig Mørkets Sejersdag. Saa ofte, ofte er det sket, at Uskyldigheden og Retfærdigheden er forfulgt, her skete det blot i en særdeles høj Grad: den helt Uskyldige, der med Varetagelse af alle Lovens Forskrifter dømtes og overgang til Forbryderens Død.

En af Danmarks nulevende Store, der er Kirkehader om en Hals, har slængt en blændende Afhandling op paa Papir om Korset i Oldtiden. Vi maa jo huske, at Korsfæstelsen af Jesus var for Romerne intet enestaaende; det var en ganske almindelig Straf som Vand og Brød hos os; der gik næppe en Dag uden Korsfæstelser et eller andet Sted i det vældige Rige, hvis Folketal var større end Ruslands nu. 

Amen

Kommentar: 

Denne ganske korte prædiken må tænkes som anslag til den længere, prædiken, som Munk i virkeligheden holdt, formentlig i Vedersø Kirke. Der er ingen rigtig afslutning, men alligevel er det tydeligt, i hvilken retning prædikens fokus bevæger sig.

Munk undlader at parafrasere prædiketeksten, som er en klassisk, folkekirkelig prædikenindledning, og går direkte til et grundlæggende spørgsmål om korsets betydning. Hermed tænkes formentlig konceptuelt frem for konkret. Lidelse bliver til sejr, kun i det tilfælde, påpeger Munk, at evangeliet er sandt. At de i Bibelen nævnte mirakuløse, historiske og kosmiske begivenheder i fortid, nutid og fremtid er troværdige. 

Hvis ikke denne faktuelle troværdighed er til stede er Korset symbol på ”Mørkets Sejersdag” og menneskets kendte pine i livet. At verden er uretfærdig og at den uskyldige kan forfølges, som det skete ved Kristi død blandt kriminelle. 

Munk henviser nu til en lærd ”Kirkehader”, som har skrevet en banaliserende afhandling om korsets betydning i oldtiden som almindeligt straffeinstrument. Det blev brugt dagligt i et rige, ”hvis Folketal var større end Ruslands nu”, hvilket måske er et citat fra bogen og formentlig henviser til det romerske imperium. Den person, hvortil Munk refererer er formentlig Wilhelm Grønbech (1973-1948), som var professor i religionshistorie og betragtede klassisk kristen åbenbaring og tradition ganske kritisk. Munk kunne da muligvis referere til Grønbechs værk ”Kampen om mennesket”, som udkom året før, i 1930. 

Munk nævner det ikke i sit manuskript, men en delinspiration til denne prædiken kunne komme fra 1 Kor 15,12-14. Her kobler Paulus den kristne tro sandhed med opstandelsens historiske virkelighed: ”.. men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom.” (v.14).  Paulus bekræfter dog sin tro på det mirakuløse, ligesom det må formodes at Munk selv bevæger sig i denne retning. Der er dog ikke belæg for nogen omfattende rekonstruktion af prædikenens faktisk slutning.
 

Om prædikenen

Type: Menighedsprædiken
Referencer: Matt 27,31-56    Korsfæstelsen
Temaer: Korset, sandhed, Grønbech