Prædiken til pinsedag, 2. tekstrække.
Afholdt:
8. juni 1930
Prædiketekst:
Johannesevangeliet 14,15-21
Jesus sagde: »Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«
Prædiken:
Den værdige Hl. Aand, den er givet Kirken, og den er givet dig.
Jeg kan ikke forklare, hvad Aand er, ved heller ikke saa nøje, hvad hellig Aand er, og skulde jeg give andre Ord for den hl. Aand vilde jeg være i Knibe. At den er den 3 Person i Treenigheden og at vi derfor skulde sige han om den, forklarer jo ingenting for moderne Sind.
Men jeg ved, at den Hl. Aand er til — har været til siden Pinsedagen i Kristi Menighed, men var til længe før, talte ogsaa til Menn længe før. Naar David efter sin Synd med Batsebat kom i Angerens store Kval, da var det den hl. Aand, der talte til ham, aabnede hans Øjne og tvang ham i Knæ. — Ja, spredt rundt om i Verden og i Tiderne talte den hl. Aand. Men først med Pinsedagen fik den et Hjem paa Jorden, et Samfund af Mennesker at være hos til Stadighed.
Naar Jesu X's Kirke har staaet Tiderne igennem, har rystet alle Angreb af sig, har efter enhver Forvildelse faaet Sandhedskraft til igen at finde sin Vej tilbage til den rette Grundvold, saa er det Hlaandens Virken i denne Kirke. Naar Kirken naaede frem til Sejr, saa Kirkerne nu troner over Alverden, og ogsaa her i Vedersø, maaske endda paa det gamle Gudehavs Sted et Kristi Tempel stander; da er det den Hl. Aand, der fyldte Mennesker med Gaapaamod for Sandhedens Sag.
Den hl. Aand det er Guds Maade at virke paa ind paa Menn's Sind — ja, det er den Gud arbejder paa vore Sjæle igennem. Men lige saa sandt som Aanden saadan fik sin Plads i Menigheden, saadan har den ogsaa sit Tilhold i det enkelte Medlem af Menigheden.
Kære Kristi Ven, hører du til Guds Kirke, da taler Pinseaanden ogsaa til dig. Den mander dig op, den lærer dig at tage Livets Tilskikkelser paa rette Maade, den gør dig brugbar i Tjenesten for Gud til ydre og indre Mission (Moltrup) (Offret i Dag), den velsigner dig til Liv og Død og Opstandelse.
Amen
Kommentar:
I denne prædiken fra 1930 sætter Munk fokus på Helligånden. Anledningen er pinsedag, hvor Kristi løfte til disciplene om Helligånden i Joh 14 er prædiketekst. Som det er sædvanligt for Munk i denne periode fungerer teksten mere som et temamæssigt afsæt, end som en udlægning af bibelteksten.
Munkindleder med at konstater, at Helligånden er givet til kirken, som institution eller tanke, og til den enkelte i menigheden. Helligånden selv er dog svær at bestemme, hvad Munk derfor vil afholde sig fra. Treenighedenslæren, som Munk tilslutter sig, giver ikke mening for de ”moderne Sind.” Munk er dog overbevist om Helligåndens eksistens siden pinsedagen, men også tidligere, hvor Munk beskriver kong David, som føres til syndsbekendelse i 2 Sam 11-12 ved profeten Natan. Pinsedagen markerer dog Helligndens faste fodfæste på jord.
Helligånden markerer sig i Kirkens bevarelse, udrensning og fornyelse. Kirkerne ”troner over Alverden” nu, også lokalt i Vedersø., Selv der, hvor de nordiske guder blev tilbedt, kan være et ”Kristi Tempel”. Alt udvirket ved Helligåndens kraft. Her anes en inspiration fra Grundtvig og et førmoderne kultursyn i forhold til kristendommens sejr på verdensplan. Helligånden, Guds Ånd virker også lokalt i Vedersø menighed og hos den enkelte i menigheden. Helligånden virker ved fornyelse af ”Menn's Sind”.
Munk slutter med en tilsigelse af Helligåndens virke i denne enkelte i menigheden. Den enkelte får hjælp til at gå igennem livets ”Livets Tilskikkelser paa rette Maade”, hvor Munk ikke omtaler noget konkret, og at tjene Gud i ”ydre og indre Mission”. Med ydre mission henviser Munk til den kristne mission i ikke-kristne områder af verden. Med indre mission henviser Munk her næppe til datidens Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark men måske til ”Moltrup”, hvortil der indsamles i kirken denne dag. Formentlig er der tale om Møltrup Optagelseshjem, som ydede diakonalt arbejde blandt forhutlede mænd fra 1912. Endelig velsigner Helligånden den enkelte i livet og evigheden.