Debat

Juraprofessor: Folkekirkepræster har ytringsfrihed, men friheden har grænser

Men in Black-demonstration i København i januar 2021. Fredag den 7. januar 2022 vil Therese Strand Kudajewski, sognepræst i Svanninge og Falsled, 'prædike' foran Vor Frue Kirke i Odense ved en antivaccinations-demonstration under sloganet "Odense siger stop!". Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Hvis sognepræst Therese Strand Kudajewski fredag 'prædiker' ved en antivaccinations-demonstration foran Vor Frue Kirke i Odense, bør hun stille en mandshøj plakat op, der gør det helt klart, at hun ikke repræsenterer folkekirken. Det skriver juraprofessor Lisbet Christoffersen​

Fredag eftermiddag vil sognepræst Therese Strand Kudajewski 'prædike' ved en antivaccinations-demonstration foran Vor Frue Kirke i Odense. Det siger demonstrationens leder Isla Tusindstråle til Fyens Stiftstidende.

Må en sognepræst det?

Præster har ytringsfrihed. Og ytringspligt. Nemlig pligt til forkyndelse. Både ved gudstjenester og kirkelige handlinger, i konfirmandundervisning og i bredere forstand, for eksempel gennem kirkeblade med videre. I præsternes forkyndelse vil de ofte forholde sig til aktuelle emner i relation til kirkens budskab. Det er godt sådan. Alt er godt. 

Men der er grænser for friheden, fordi folkekirkens præster er offentligt ansatte. Og fordi forkyndelsesfriheden begrænses af nogle særlige regler. 

Alle offentligt ansatte har ytringsfrihed, så længe de gør sig selv og offentligheden klart, at de ikke udtaler sig på vegne af den organisation, hvor de er ansat. Inden for den ramme kan de udtale sig frit, også om organisationens forhold. Det skal blot stå stjerneklart, at det ikke er på vegne af organisationen, man taler.  

Så vælger man at udtale sig via sin arbejdsmail, så skal det fremgå af allerførste sætning, at dette ikke er en arbejdsmail. Benytter man sin profil på sociale medier, vil udgangspunktet være, at der er tale om private ytringer.

Disse to eksempler fremgår af praksis fra Folketingets Ombudsmand. Men også her kan man selvsagt gå for langt. Den lokale sognepræst, der på sociale medier og i lokale aviser ytrer sin modstand mod coronavaccination, skal gøre det stjerneklart, at hun ikke udtaler sig på folkekirkens vegne. 

Demonstration i præstekjole

Man kan heller ikke gå i demonstration for eller imod iført sin præstekjole. Her har vi endog højesterets ord i sagen. En sognepræst gik i midten af 1990'erne i demonstration for at bekæmpe abortlovgivningen sammen med organisationen Retten til Liv, fordi han som præst var forpligtet på at opfatte ethvert ufødt liv som et skabt liv.

Biskoppen, der nok var enig i sognepræstens grundholdning, pålagde ham at undlade at benytte præstekjolen i demonstrationen, fordi det ville få folk til at tro, at han optrådte som repræsentant for folkekirken. Højesteret gav biskoppen medhold. Også i dag skal præster, der går i demonstration, sikre sig, at det står klart, at de taler på egne vegne. 

Sognepræst Orla Villekjær gik i midten af 1990'erne i demonstration mod abortlovgivningen iført sin præstekjole. Biskoppen pålagde ham at undlade at benytte præstekjolen, fordi det ville få folk til at tro, at han optrådte som repræsentant for folkekirken. Højesteret gav biskoppen medhold. Foto: Brian Karmark/NF/Ritzau Scanpix

Danske Lov

Præster er nemlig også bundet af begrænsninger på de områder, hvor de har ytringspligt, for eksempel i prædikenen. Her følger det af Danske Lov fra 1683, 2-4-9, at præsterne skal ”holde sig fra allehaande Skienden og Forhaanelse, saa at de ingen røre ved Navn: Alleeniste skulle de straffe Synden i Almindelighed, og saadant, som de have hørt og vide forvist. Hvad de ej have sandfærdeligen hørt tale om, det skulle de tie, og i Særdelished skulle de vare sig, at de intet af deris privat Affecter, eller Had, paa det Hellige Stæd tale og fremføre, og saaledis sig selv hævne.”

Det er jo en ret gammel regel. Men den er stadig gældende og har været i spil gentagne gange i nyere tid i sager, hvor nogle – i menigheden eller politisk – har fundet, at præsterne er blevet for 'politiske'. 

Blot ét eksempel, tilfældigvis fra Fyens Stift, hvor en sognepræst i januar 2006 fik en påtale for i sin juleprædiken at have kritiseret Udlændingestyrelsens sagsbehandling i to konkrete sager.

Daværende biskop Kresten Drejergaard, blev i Berlingske Tidende 12. januar 2006 citeret for, at ”Omtalen af de to flygtningesager er for mig at se et partsindlæg. Præsten tager nogle helt konkrete flygtningeafgørelser frem, hvorved han kommer til at kritisere en myndighed - Udlændingestyrelsen - som har en sagsbehandling bag sig. Men myndigheden har ikke en chance for at tage til genmæle mod hans kritik af sagsbehandlingen.”

Træd varsomt

Jeg syntes dengang, og synes fortsat, at den pågældende påtale gik for vidt. Det er vidtgående at opfatte en myndigheds sagsbehandling som beskyttet af den gamle regel, der handler om, at man ikke må 'røre nogen ved navn'. 

Men det siger noget om sandheden bag det gamle fyndord: Pige, træd varsomt.

Sognepræsten i Svanninge og Falsled burde nok genoverveje, om det er en god idé som præst at stille sig foran kirken ved en antivaccinations-demonstration og holde noget, der kaldes 'en prædiken'.  I hvert fald bør hun stille en mandshøj plakat op, der gør det helt klart, at hun ikke repræsenterer folkekirken.

 

Redaktør: Er folkekirken klar til coronapasset?
Mandagsnyhedsbrevet

Redaktør: Er folkekirken klar til coronapasset?

Nye restriktioner, indført af et snævert politik flertal, risikerer at genoplive de interne konflikter i kirken. Det kan blive kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensens første møde med det folkekirkelige coronakaos, der var med til at knække hendes forgænger, skriver Kåre Gade

Skriv et debatindlæg

Kirke.dk er dansk kirkelivs fagmedie. Har du en holdning, en reaktion eller en kommentar, så skriv til os. Debatindlæg må højst fylde 4500 tegn med mellemrum. Vi kan ikke garantere, at vi bringer alle indlæg, og vi forbeholder os retten til at redigere og forkorte. Kontakt os eventuelt, før du skriver.

Send en e-mail