I romanen ”Kærlighed i koleraens tid” fortæller Gabriel García Márquez levende om kærlighedens udholdenhed i en tid, hvor koleraen hærgede i Colombia.
Bogtitlen er oplagt at omskrive, så den passer til dagens Coronakrise. Hvordan trives fællesskabet i en situation, hvor smittefare gør, at vi ikke kan mødes? Holder vi ud? Finder vi nye veje for at nå dem, der betyder noget for os? Og vil kreativiteten fortsætte efter krisen?
Danmark er ved at lukke op – langsomt, delvist og kontrolleret – efter over en måneds karantæne og isolation. Det er derfor på høje tid, at kirker og andre fællesskaber gør status over, hvad vi har lært af krisen, og hvad vi med fordel kan bruge læringen til, når vaccine og behandling en gang får smitten med coronavirussen under kontrol.
Fem gode resultater af coronakrisen
Fra min stol som freelancejournalist for kirker og organisationer har jeg med glæde lagt mærke til følgende:
1. Kirken er mere omstillingsparat end man umiddelbart skulle tro
Enhver organisation med gennemgår typisk de fire M’er: Menneske, Massebevægelse, Maskineri og Monument. Fornyelse sker, når man når at bremse, inden Monument-fasen indtræffer. Det har kirken gjort i Coronakrisen.
Da regeringen påbød afstand, isolation og karantæne, stoppede kirken sit normale maskineri og blev en massebevægelse. Pludselig dukkede den ene online-tjeneste op efter den anden: møder via Zoom, Skype eller Messenger, liveevents på Facebook eller YouTube, og jeg selv og mange andre udgiver prædikener på SoundCloud.
2. Kirkefolket opdagede, at kirken er mennesker, ikke bygninger
Jo, vi har sunget Grundtvigs salme "Kirken er et gammelt hus" mange gange, hvor der blandt andet står: ”Vi er Guds hus og kirke nu / bygget af levende stene…”. Men det er måske først nu for alvor gået op for os, at kirken er mennesker og manifesterer sig, når mennesker mødes – enten fysisk eller digitalt.
2. Præster har genopdaget deres kald: at forkynde evangeliet
Præster har mange opgaver men hvad er egentlig vigtigst? Her slår coronakrisen igennem: Det vigtigste er forkyndelsen af evangeliet, og derfor vil forkyndelsen altid finde kanaler at kommunikere igennem. ”Guds ord er ikke bundet,” som apostlen Paulus udtrykker det i 2. Tim. 2:8.
4. Coronakrisen har åbnet kirken for flere i sogn og pastorat
I Lundeborg, hvor jeg selv bor, deltager 10-15 mennesker normalt i gudstjenesten. I Oure og Vejstrup, som hører til samme pastorat, er deltagelsen på samme niveau. Men da sognepræsten lagde en påskegudstjeneste ud på YouTube med link fra Facebook, deltog 85 personer samme dag, og i skrivende stund er seertallet oppe på 110. Over 600 havde set opslaget på Facebook. Andre kirker kan vise mere imponerende tal, men herude på landet er online-mulighederne blevet en øjenåbner.
5. Coronakrisen har sprængt grænser mellem trosretninger
Nu kan såkaldte kirkefremmede kigge ind i kirken og opleve en gudstjeneste uden at blive set skævt til og stillet underlige spørgsmål. Nu kan kristne af forskellig observans opleve kirkens liv i andre traditioner end deres egne. Og mennesker fra andre religiøse baggrunde kan helt trygt sætte sig til rette og opleve kristen forkyndelse. Desuden er den digitale verden jo international. Den lokale kirke får pludselig følgere fra Australien og Amerika.
Ud over rampen med det glade budskab
Nu håber jeg, vi som kirke fortsætter i samme spor og bliver ved med at forfine de tjenester og aktiviteter, vi har udviklet under Corona-krisen. Vi må ikke tabe lydhørheden blandt kirkefremmede og anderledes troende på gulvet.
Helt konkret foreslår jeg, at kirker efter krisen fortsætter med at livestreame på nettet – og mere end det. Rediger prædikener om til podcast og læg dem ud på SoundCloud, Podimo, Podbean, iTunes eller noget helt femte. Så kan de høres og genhøres på vej til arbejde eller på sofaen, når man kommer hjem.
Jeg vil også foreslå, at kirker inviterer til mere dialog på for eksempel Facebook, når video eller lydfil er delt på det sociale medie. Stil spørgsmål, som får folk til at tænke og reagere.
Ja, bliv endelig ved med at gøre det, I blev nødt til at gøre, da kirkerne måtte lukke ned. Glid ikke tilbage i de gamle hjulspor, men kom så ud over rampen med det glade budskab!
Svend Løbner er freelancejournalist for kirker og organisationer