Journalist til digitalt fagmedie

Er du journalist med et solidt kendskab til dansk kirkeliv og teologi? Kirke.dk udvider og søger ekstra medarbejder 

Kirke.dk er et betalingsmedie om kirkens liv, for kirkelivets ansatte, frivillige og beslutningstagere – fra politikere, embedsværk og biskopper over uddannelsessteder, organisationer og fagforeninger til menighedsråd, præster, funktionærer og leverandører.
Kirke.dk er et betalingsmedie om kirkens liv, for kirkelivets ansatte, frivillige og beslutningstagere – fra politikere, embedsværk og biskopper over uddannelsessteder, organisationer og fagforeninger til menighedsråd, præster, funktionærer og leverandører. Foto: Adam Garff, Kåre Gade

Digitale specialmedier vokser og vinder frem. Det er også tilfældet for Kristeligt Dagblads nye fagmedie, Kirke.dk. Siden lanceringen for få måneder siden er interessen og antallet af brugere øget markant. Derfor udvider redaktionen nu staben og søger en ekstra velskrivende og vidende journalist. 

Kirke.dk er et betalingsmedie om kirkens liv, for kirkelivets ansatte, frivillige og beslutningstagere – fra politikere, embedsværk og biskopper over uddannelsessteder, organisationer og fagforeninger til menighedsråd, præster, funktionærer og leverandører.

Redaktionen bag Kirke.dk arbejder både på at afdække problemer og udfordringer, men et vigtigt mål for journalistikken er samtidig at levere løsninger, redskaber og gode råd til de tusindvis af mennesker, der som professionelle, folkevalgte eller frivillige arbejder med kirken i Danmark. 

Portalen Kirke.dk opdateres dagligt og udkommer som nyhedsbrev flere gange om ugen. 

Kirke.dk tilbyder 
Som journalist på Kirke.dk vil du blive en del af en dynamisk redaktion med syv medarbejdere. Det er:  

  • Et attraktivt journalistisk job på et digitalt medie i fremgang.
  • Et fagligt redaktionelt miljø præget af seriøsitet og troværdighed. 
  • Et kreativt kollegialt fællesskab med højt til loftet og højskolesang hver fredag. 
  • En mulighed for at præge en læserskare, som tæller de mest indflydelsesrige i dansk kirkeliv. 
      

Kirke.dk forventer 
Vi forventer, at du som ansøger: 

  • har journalistisk uddannelse eller baggrund.
  • at du kan se nyheder og vinkle historier.
  • at du er velskrivende og god til deadlines.
  • at du har et solidt kendskab til den faglige side af dansk kirkeliv og teologi.
  • at du har lyst til at arbejde med ny teknologi, billeder, video, lyd mv.
      

Lyder dette som noget for dig, så send din ansøgning til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K, att.: Ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør Erik Bjerager på ansoegning@k.dk mærket ”Journalist til Kirke.dk”, så vi har den senest fredag den 4. januar 2019 kl. 12.00. 

For yderligere spørgsmål kontakt udviklingschef Morten Thomsen Højsgaard på tlf.: 40 17 84 16 eller redaktør Kåre Gade på tlf. 53 44 08 20.
Tillidsrepræsentant er journalist Britta Søndergaard, tlf. 33 48 05 00.

Kirke.dk er Kristeligt Dagblads nye specialmedie for mennesker, der arbejder med kirkeliv. Månedligt besøger flere end 600.000 forskellige brugere Kristeligt Dagblads digitale univers, som udover Kirke.dk bl.a. også omfatter k.dk, etik.dk, religion.dk og kristendom.dk.