Kirkens kommunikation

Journalist: Spørgeguide til en god snak på kirketrappen

For at skrive gode artikler kræver det, at man stiller de rigtige spørgsmål. Journalist Svend Løbner Madsen har 3 gode råd til, hvordan man får sine kilder til at tale frit. Foto: Michala Linn

Hvordan skriver man gode, læseværdige artikler til kirkebladet og kirkens hjemmeside? Journalist Svend Løbner Madsen giver her tre råd til, hvordan man stiller de rigtige spørgsmål

Som man spørger, får man svar. Derfor er det vigtigt for kirkeredaktører at vide, hvordan de skal spørge for at få svar, de kan bruge til noget på hjemmeside og i kirkeblad og lokalavis.

Kirker formidler fakta og holdninger. Det er vi efterhånden gode til. Kirkens kultur- og kommunikationsmedarbejder fortæller om kirkens aktiviteter, og præsterne skriver ledere og klummer – ofte ud fra deres prædikener.

Fint nok. Men kirkeredaktøren mangler to vinkler mere. 

Brug flere slags kilder

I journalistik arbejder man med fire kildetyper: Fakta-, ekspert-, parts- og erfaringskilde. Ikke blot fakta fra meningsrådsmøder og planlagte aktiviteter. Heller ikke blot de holdninger man må kunne forvente fra partskilder som kirkens folk. Men eksperter, der kan fortælle om for eksempel samfundsudvikling og religionsmøde. Og erfaringskilder, der kan fortælle, hvad for eksempel gudstjeneste og babysalmesang betyder for dem og deres børn. 

Derfor: Som kirkeredaktør må du stille dig op med notesblok og kamera på kirketrappen efter gudstjenesten eller få en anden til det. Og ringe eksperten op for en kommentar. Og husk så, at du interviewer på vegne af dine læsere. Stil relevante spørgsmål, og stil dem på en måde, der får folk til at tale frit. 

Her er tre gode råd:

  1. Stil åbne spørgsmål 
    Åbne spørgsmål begynder altid med ”hv…”: Hvad, hvem, hvordan, hvornår og hvorfor. En typisk fejl er at stille lukkede spørgsmål: Var det en god gudstjeneste? Hertil kan man kun svare ja, nej eller bopbop…
    En anden fejl er at stille ledende spørgsmål: Det var en god gudstjeneste, synes du ikke? Også her kan man kun svare ja eller nej. Formodentlig ja, fordi man ikke vil modsige intervieweren. 
    Nej, stil i stedet spørgsmål, der begynder med ”hv…”: Hvordan var gudstjenesten? Hvad fik du ud af gudstjenesten? Eller endnu bedre: Hvilken fornemmelse står du tilbage med efter gudstjenesten? Hvorfor det - var der noget særligt, du bed mærke i?
  2. Gør hvorfor-spørgsmål til hvad-spørgsmål
    De mest interessante spørgsmål at få svar på er ”hvorfor?” Især i kirkeligt regi, hvor der tales meget om teologi, etik og kultur. Problemet er blot, at spørgsmålet appellerer til at svare på samme filosofiske bølgelængde. Hvorfor går du i kirke? Jo, det hører jo med til vores kultur; det fodrer min eksistens; det hjælper mig i mine etiske valg osv. Fint nok, men det er hverken særlig konkret eller særlig appellerende for den almindelige læser. 
    Omformulér derfor dit spørgsmål: Hvad tager du med hjem efter sådan en gudstjeneste? Hvad føler du, når du står på kirketrappen efter en gudstjeneste? Hvad kan du bruge det til i hverdagen? Så kommer der mange flere farver på formuleringerne, flere følelser og måske også idéer til, hvad andre kan bruge kirkegang til.
  3. Skab scenarier i dine spørgsmål 
    Når du skal spørge sociologen: Hvorfor går så få danskere i kirke, når de fleste er medlemmer af den? Eller: Hvad betyder den lokale kirke for befolkningen i landsbyen eller bydelen? Så vil du få sikkert få nogle gode, gennemreflekterede svar. Men igen: De appellerer måske ikke så meget til den almindelige læser. 
    Skab derfor et scenarie: Forestil dig, at landsbyens kirke blev lukket og præsten fyret. Kirken er ude af billedet. Hvad vil det betyde for den enkelte borger, familie og lokalsamfundet som helhed? Eller modsat: Præstekontoret flytter ud i det lokale foreningshus eller iværksætterhus. Hvad vil det betyde for folks brug af den lokale sognepræst?

Skriv emner, ikke spørgsmål

Mulighederne er mange. Og denne korte spørgeguide er langt fra udtømmende. Men den er en god begyndelse. Så folks tanker kommer i sving og tungebåndet kommer på gled. Og vi selv som redaktører af kirkeblade og hjemmesider får nogle ord at arbejde med. 

Med de tre råd in mente behøver man faktisk ikke skrive sine spørgsmål ned. Det gør jeg aldrig. Jeg skriver de emner ned, jeg vil dække. Og så stiller jeg det antal spørgsmål, der skal til, for at jeg får emnet dækket. 

Hvis jeg derimod skriver hvert enkelt spørgsmål ned, bliver jeg fuldstændig forvirret, hvis interviewpersonen svarer noget helt andet, end det, jeg havde regnet med. Og så går jeg i stå og interviewet går i vasken. 

Så husk: Luk op for brugbare svar ved at formulere spørgsmålene i hv-format, fremkald følelser ved at gøre ”hvorfor” til ”hvad”, og sæt fantasien i sving ved at skabe tænkte scenarier. Så har du godt stof med hjem og kan supplere prædikener og aktivitetslister med læsevenlige portrætartikler.

Svend Løbner Madsen er freelancejournalist og foredragsholder.