Det kan være en både "voldsom" og "overvældende" oplevelse at gå til samtale og prøveprædiken til et præsteembede i et storpastorat.
Det fortæller flere præster i en rundspørge fra Kirke.dk om ansættelsesprocessen i folkekirken.
"Jeg er præst i et storpastorat med otte menighedsråd, 12 kirker og tre præster. Der var 46 menighedsrådsmedlemmer til prøveprædiken og samtale. Meget overvældende," lyder en anonym kommentar i undersøgelsen.
"Voldsom" og "mærkelig" prøveprædiken
En anden præst kalder sin prøveprædiken foran flere end 40 mennesker for "mærkelig":
“Det var en mærkelig måde at gå til samtale på, da muligheden for en reel samtale ikke bød sig,” lyder det i kommentaren.
En tredje fortæller, at vedkommende holdt sin første prøveprædiken i et storpastorat.
"Det er en yderst omstændelig proces at søge embede, og voldsom, når man søger sit første embede og kommer til samtale med 22 mennesker."
Hvad er en prøveprædiken?
Når et menighedsråd i folkekirken søger ny præst, udvælger menighedsrådet under biskoppens vejledning et antal kandidater blandt ansøgerne, som bliver indkaldt til en såkaldt prøveprædiken - typisk fire-fem ansøgere. En prøveprædiken foregår som en kort gudstjeneste med prædiken i kirken efterfulgt af en samtale med menighedsrådet. Herefter beslutter menighedsrådet, hvilken kandidat de ønsker, skal ansættes i embedet.
Forsker: Naturlig udvikling udfordrer præsters ansættelse
En ny optælling fra FUV-rapporten 'Præster på tværs' lyder, at der nu er 71 storpastorater i folkekirken. Det er en sammenlægning af pastorater, hvor præsterne ofte har dækker flere sogne. Nogle gange op mod 11 forskellige sogne.
Den geografiske sammenlægning af embeder er sket i takt med den demografiske udvikling, hvor flere flytter fra land mod by.
Karen Marie Leth-Nissen, der blandt andet forsker i folkekirkens udvikling ved Københavns Universitet, mener, at man bør justere ansættelsesprocessen efter den nye virkelighed.
"Det lyder, som om man ikke har fundet ud af, hvordan man skal forholde sig til ansættelse af præster i storpastorater."
"Det er jo en forholdsvis ny ting med storpastorater, og man er nødt til at få kommunikeret ud til menighedsrådene, at det ikke er hensigtsmæssigt, at de sidder så mange mennesker med til en jobsamtale og prøveprædiken."
Hos Landsforeningen af menighedsråd ser man dog ikke mulighed for at ændre praksis.
Landsforening: Utilsigtet konsekvens af biskoppers beslutninger
Formanden peger på, at det høje antal tilhørere kommer af, at menighedsrådet har ret til at indstille, hvem der skal ansættes som sognepræst ved kirken.
”Når man så opretter storpastorater, og præsterne dermed skal betjene flere sogne, er det klart, at menighedsrådsmedlemmerne i de berørte sogne gerne vil deltage i samtale og prøveprædiken. Det er jo dem, der har ansvaret for at indstille den rigtige ansøger,” siger Søren Abildgaard.
Han sender ansvaret for storpastoraterne videre til biskopperne.
”Et menighedsråd er udtryk for bredt samvirke mellem læge og gejstlige medlemmer, og dermed er der også en forventning om, at alle er med til møderne, når der skal ansættes nye præster. Men det er nok en af de utilsigtede konsekvenser af, at biskopperne i stigende grad skaber storpastorater.”
Det mener præster om ansættelsesforløbet
Kirke.dk har spurgt nyansatte præster i folkekirken til deres ansættelsesforløb. 55 præster har svaret.
Overordnet svarer godt halvdelen af respondenterne, at ansættelsesprocessen i folkekirken enten er "tilstrækkelig kompetent" eller "helt igennem kompetent".
Godt en tredjedel svarer, at den "ikke er tilstrækkelig kompetent", mens tre respondenter mener, at den "er meget inkompetent".
Ni ud af ti svarede 'nej' til, om der var afgørende spørgsmål, som de ikke kunne få svar på i processen.
Rundspørgen er gennemført i perioden 29. november til 5. december 2019.