til telemarketing

Kristeligt Dagblad søger teamleder til serviceafdelingen

Kristeligt Dagblad er en af landets førende fokuserede aviser, og vi oplever fremgang og rivende udvikling. Den udvikling arbejder vi hårdt på at fortsætte, og her kommer du ind i billedet.

Jobbet
Du vil indgå i tæt samarbejde med dine teamleder-kolleger og abonnementschefen. Dit primære ansvar vil være at udvikle, motivere og lede afdelingens 10 medarbejdere, som arbejder med service, onboarding og fastholdelse af Kristeligt Dagblads abonnenter. Vi forventer, at du formår at skabe resultater sammen med dine kolleger i et udfordrende marked.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Coaching og udvikling af afdelingens sælgere
  • Målstyring og ledelse af vagterne
  • Optimering af og innovation omkring de konkrete opgaver, der ringes i afdelingen

Arbejdstiden er gennemsnitligt 15-20 timer om ugen og fordeler sig fortrinsvis på eftermiddags- og aftentimerne mandag til fredag. Stillingen indebærer tre ugentlige vagter fra kl. 15.00 til 20.30, og derudover mødeaktiviteter i begrænset omfang. Der er fleksibilitet i vagtplanlægningen, som foregår med resten af ledelsesteamet.

Kvalifikationer
Du skal være udadvendt og positiv, samt formå at udvikle medarbejderne og dyrke deres styrker. I kraft af dit lederskab skal du være i stand til at inspirere og motivere dine medarbejdere på daglig basis. I kraft af din erfaring med telefonsalg og/eller opsøgende kundeservice kender du såvel markedet som kunderne og kan videregive denne viden til medarbejderne.

Da Kristeligt Dagblad er en avis med fokus på eksistentielle emner som tro, etik og eksistens, lægger vi vægt på, at det er emner, som du er i stand til at forholde dig til.

Løn
Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn inkl. bonusordning samt gode personlige udviklingsmuligheder.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt

Kontakt
Ønsker du at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte abonnementschef Tue Boserup Jacobsen på telefon 2061 2179 eller på boserup@k.dk.

Ansøgning
Har ovenstående vakt din interesse, og passer profilen på dig, send da en skriftlig ansøgning senest søndag den 1. august 2021 til ansoegning@k.dk, Att: Abonnementschef Tue Boserup Jacobsen.

Kristeligt Dagblad
Vimmelskaftet 47
1161 København K

Kristeligt Dagblad


Opslået: 8.7.2021
Frist: 1.8.2021

Se alle jobopslag