Sygeplejerske

Blå Kors
Ansøgningsfrist: 23.5.2022

Blå Kors

Stillingsbetegnelse:
Sygeplejerske til botilbud ved Silkeborg

Blå Kors Skannerup søger en uddannet sygeplejerske, der skal fungere i det ene af vores teams. Du bliver kontaktperson for 3-5 beboere og ansvarlig for mange spændende og meget forskelligartede sundhedsfaglige opgaver i hele teamet. 

Vi søger en sygeplejerske, der er fleksibel med hensyn til arbejdsopgaver og i stand til at prioritere/omprioritere og træffe beslutninger. 

Du må meget gerne have erfaring i at arbejde med socialt udsatte mennesker. Du skal have en empatisk og anerkendende tilgang til andre mennesker, og vi vægter høj faglighed og evne til god dokumentation højt.

Det er vigtigt, at du kan bevare roen og overblikket i pressede situationer, og du er initiativrig og har humoristisk sans.

Om Blå Kors Skannerup
Blå Kors Skannerup er et botilbud for mennesker, der har haft et mangeårigt misbrug, som typisk har ført til fysiske og psykiske skader og sociale problemer. På Blå Kors Skannerup hjælper vi mennesker videre ud fra en recovery-orienteret tilgang, hvor vi tror på nye muligheder for alle. At det enkelte menneske er ekspert i eget liv. 

Du får supervision ved en ekstern supervisor sammen med dine kollegaer i teamet og kommer til at arbejde meget tværfagligt med sygeplejersker, SOSU-assistenter, pædagoger m.m.

Som sygeplejerske hos os kommer du til at:

  • være kontaktperson for 3-5 beboere.
  • udarbejde opholdsplaner sammen med beboerne.
  • være ansvarlig for opfølgning på opholdsplaner, mål og delmål.
  • have kontakt til beboernes hjemkommune vedr. opholdsplaner, statusmøder m.m.
  • være ansvarlig for sygeplejeopgaver i samarbejde med husets øvrige sygeplejersker. 

I dit eget team med 12-15 beboere vil du, i samarbejde med en SOSU-assistent, få det overordnede sundhedsfaglige ansvar, herunder diverse former for dokumentation, de 12 sygeplejefaglige problemområder, medicinadministration, lægebesøg, vejledning og undervisning.

Menneskesyn og værdier
Blå Kors Skannerup arbejder ud fra et kristent grundlag. Derfor er det vigtigt, at du i din ansøgning forholder dig til at arbejde på en arbejdsplads, der har den tilgang.

Ansøg jobbet nu
Jobbet er på 30-37 timer om ugen. Arbejdstiden vil primært ligge i dagvagt med enkelte aftenvagter og med weekendvagt hver 4. uge.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef og sygeplejerske Jette Georgi på tlf. 30 33 44 16 eller forstander Carsten Baun på tlf. 24 89 36 75.

Ansøgningsfrist er mandag d. 23. maj 2022 kl. 12.00, og vi forventer at afvikle samtaler onsdag d. 25. maj.