Studentermedhjælper til Kristeligt Dagblads marketingafdeling


Vil du arbejde med kundeloyalitet, kommunikation og kulturprodukter som bøger, kunst og rejser? Så er studiejobbet i marketingafdelingen på Kristeligt Dagblad måske det rigtige for dig.


Digital innovation, kreative marketingstrategier og en eksperimentel tilgang til kommunikation kendetegner det, der kan blive din nye arbejdsplads. Du bliver en del af et tæt og initiativrigt marketingteam, hvor du er med til at fastholde Kristeligt Dagblads abonnenter og styrke deres loyalitet. Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med marketingprojektlederen. 


I marketingafdelingen skal du blandt andet bidrage med at skrive fængende nyhedsbreve og kreative tekster om Kristeligt Dagblads interessante tiltag, hvor vi fortæller læserne hvorfor vores avis og fordelene ved deres abonnement er det bedste. Vi ønsker os en kandidat, der er godt i gang med en relevant, videregående uddannelse, har indsigt i skriftlig og mundtlig kommunikation, og er idérig.


Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af

  • Udarbejdelse af tekster både til nyhedsbreve, SoMe og print

  • Idéudvikling af kampagner

  • Opsætning af nyhedsbreve og segmentering til målgrupper

  • At fastholde vores abonnenter

  • Oprettelse af arrangementer og kontakt til museer rundt om i landet


Du vil lære at

  • Arbejde med relevante systemer som Shopify, Facebook og ActiveCampaign

  • Forstå, hvordan det er at arbejde i en marketingafdeling i et moderne mediehus

  • Forstå arbejdet med forskellige discipliner på tværs af k.dk, nyhedsbreve og sociale medier og print

  • Opsætte og afkode splittest i forbindelse med mailudsendelser    

  • Indgå nye samarbejdsaftaler med kulturinstitutioner


Lyder stillingen interessant, og har du lyst til at udvikle dig og lære en masse om marketing, kommunikation og kundeloyalitet? Så er jobbet som student i Kristeligt Dagblads marketingafdeling måske det helt rigtige for dig. Du behøver ikke kende avisen godt, blot du har forståelse for, at vi har en nichemålgruppe, som sætter pris på kvalitet. 


Om Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad ligger på Strøget i indre København. Vi er et mediehus i konstant udvikling med mange års redaktionel og kommerciel fremgang. Fokus for alt, hvad vi beskæftiger os med, er samlet i ordene tro, etik og eksistens.

Kristeligt Dagblad er kvalitetsavisen om livets store spørgsmål - og så dækker vi også intensivt kultur og litteratur, udland, indland, politik, værdidebat, historie og sociale forhold.


Praktisk

Arbejdstid: 15-20 timer om ugen

Ansøgningsfrist: Tryk på ‘Ansøg her’ senest den 8. april kl. 12.00. Samtaler holdes løbende. Udvalgte ansøgere vil blive stillet en opgave inden en samtale.

Spørgsmål: Marketingprojektleder Charlotte Borchersen, borchersen@k.dk 

Ansøg her
Ansøg her

Kontakt os:

Kristeligt Dagblad
Vimmelskaftet 47
1161 København K.

Rikke Hoff

Chefsekretær

+45 33480500

Kristeligt Dagblad er avisen om livets store spørgsmål – den avis, der skriver mest om tro, etik og eksistens. Vi skriver om livsindhold og ikke livsstil, og vi tør prioritere vores avis og vælge fra, hvor det er nødvendigt.

{"street":"Vimmelskaftet 47","city":"Kbh K","state":"Hovedstaden","zip_code":"1161","country":"Danmark","latitude":"55.6785227","longitude":"12.5745221"}