Skoleleder

Jakobsskolen Aarhus
Ansøgningsfrist: 11.10.2023

Jakobsskolen Aarhus

Er du Jakobskolens nye skoleleder?


Drømmer du om at blive skoleleder på en veldrevet kristen friskole? Er du en tydelig og tillidsskabende leder? Kan du sikre den fortsatte udvikling og lede vores dygtige og engagerede medarbejdere? Så er du måske vores nye skoleleder på Jakobskolen!

Om Jakobskolen
Jakobskolen er en kristen friskole centralt beliggende i den nordlige del af Aarhus.

Jakobskolen bygger på et kristent livs- og menneskesyn. Vi ser på mennesket som skabt i Guds billede som en unik og værdifuld skabning med ansvar for sig selv og sin næste. Vi ser en umistelig værdi heri, og vi ønsker, at alle på Jakobskolen bliver set og ser hinanden i det lys. Vi lægger vægt på at drive en skole, hvor alle er velkomne, og hvor eleverne får lov til at møde det kristne budskab, fx ved vores morgenandagter.

Skolens rammer udfyldes af godt 220 skønne elever i 0.-9. klasse. Vi ønsker en tryg hverdag, hvor der er plads til forskellighed. Vi har fokus på at skabe et skoletilbud med høj faglighed. Der føres op til folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse.

Den stabile elevsøgning, skolens gode faciliteter og en sund økonomi er med til at skabe et stærkt udgangspunkt for Jakobskolens videre udvikling. En dygtig og dedikeret medarbejderflok med et stærkt sammenhold står klar til at tage imod den nye skoleleder med åbenhed og engagement.

Vision
Med afsæt i vores værdigrundlag ønsker vi at skabe rum for en dannelse og uddannelse, som udruster vores elever til at forholde sig positivt til verden, deltage aktivt i livet og forholde sig til egen identitet og rolle i verden.

Vores vision kan sammenfattes i ordene ”udvikling, respekt og livsglæde”:

  • Udvikling: Den enkelte elev udvikler sig bedst muligt personligt og fagligt, gennem kreativitet og fordybelse
  • Respekt: Eleverne anerkender, respekterer og viser omsorg for hinanden i fællesskabet
  • Livsglæde: Eleverne oplever livsglæde og har mod på leg, liv og læring

Læs mere om skolen på https://www.jakobskolen-aarhus.dk/

Opgavebeskrivelse
Som skoleleder sætter du i samarbejde med bestyrelsen den strategiske retning for skolen. Du er en tydelig og tillidsskabende leder, som sikrer den fortsatte pædagogiske udvikling på skolen. Du kan uddelegere ledelsesopgaver og sætter en tydelig ramme for skolens daglige arbejde. Sammen med ledelsesteamet, der består af skoleleder, viceskoleleder og en SFO- og klubleder, giver du medarbejderne en oplevelse af at være en del af et hold, som i fællesskab skaber de optimale muligheder for at opfylde skolens formål.

Opgaver:

  • Pædagogisk og strategisk ledelse
  • Medarbejderledelse og arbejdsplanlægning
  • Administrativ ledelse og budgetstyring
  • Fortsat udvikling af skolens tilbud og rammer

 

Kompetenceprofil


Uddannelse/erfaring:

  • Du har ledelseserfaring og eventuelt erfaring med skoledrift
  • Du har sandsynligvis en læreruddannelse
  • Du har muligvis en lederuddannelse

 

Personlige kompetencer:

  • Du går forrest i at udleve skolens værdigrundlag
  • Du er tydelig og tillidsvækkende
  • Du kan sætte retning og sætte rammer

 

  • Faglige kompetencer:
  • Du er pædagogisk og strategisk tænkende
  • Du er en dygtig kommunikator
  • Du har administrativ og økonomisk forståelse

 

Ansættelsesvilkår
Løn og pension i henhold til fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet, LC og CO10, samt organisationsaftalen for ledere ved Frie Grundskoler mv. 

Tiltrædelse: 1/12 eller efter aftale.

Reference til Skolens formand.

Ansøgning
Ansøgningsfrist: 11/10 2023.
Første og anden samtalerunde er planlagt til 23/10 og 27/10 2023.
CV og motiveret ansøgning uploades til: https://mentaltouch.jobnext.dk/jakobskolen-skoleleder

MentalTouch hjælper Jakobskolen med at rekruttere til denne stilling. Yderligere oplysninger kan fås hos Torben Mathiesen på 2966 7912 eller torben@mentaltouch.dk. Du er også velkommen til at kontakte skolens formand Michael Sjælland på 6169 2850 eller formand@jsaarhus.dk