Præst

Vadum Frikirke
Ansøgningsfrist: 28.3.2025

Vadum Frikirke

”Der er håb for den kirke, der vover at være kirke på måder, der først og fremmest giver mening for dem, der endnu ikke er en del af den”.
Vadum Frikirke er en menighed med ca. 100 medlemmer tæt på Aalborg. Kirken er en del af Evangelisk Frikirke Danmark. Vi engagerer os i lokalsamfundet bl.a. via en genbrugsbutik, et gospelkor og et godt samarbejde med folkekirken.

Vi søger en ny præst, hvis primære opgaver bliver at prædike, inspirere, være nærværende og skabe meningsfyldte relationer. Du er teologisk uddannet og arbejder løbende med, hvad det vil sige at være tro mod Jesus – og tro mod Bibelen. Og du ønsker at hjælpe menigheden til naturligt at kunne tale om tro og om Gud.

Lyder ovenstående som noget for dig, så læs hele stillingsopslaget på vadumfrikirke.dk og send din ansøgning til menighedsraad@vadumfrikirke.dk.