Pædagogisk leder og souschef til botilbud for udsatte unge 

Vi søger en souschef og pædagogisk leder til vores botilbud Ungehuset i Arden, der via ledelse og høj faglighed brænder for at gøre en forskel for unge med mangeartede problemer inden for hjemløshed, misbrug og psykiatri.

Har du en særlig evne til at skabe faglig udvikling og trivsel i en tværfaglig medarbejdergruppe? Og har du kendskab til misbrugs- og afhængighedsproblematikker samt erfaring med ledelse? Så er du måske vores nye souschef.

Lidt om jobbet
Som souschef bliver du den daglige leder af botilbuddet og indgår i et lederteam sammen med den overordnede chef, som har ledelsesansvaret for både Ungehuset og vores andet døgntilbud i Mariager, som hedder Bølgebryderen.

Din opgave som souschef og pædagogisk leder er at lede det pædagogiske personale i den daglige indsats for at hjælpe de unge på rette vej.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet socialrådgiver, pædagog eller lignende med relevante efteruddannelser
  • Har flere års erfaring med unge og voksne i svære psykosociale udfordringer
  • Har erfaring med faglig ledelse og gerne lederuddannelse
  • Har erfaring i at udvikle og opstarte projekter
  • Kan trives med en flad struktur, hvor kommunikation, medinddragelse og samarbejde vægtes højt
  • Har højt socialfagligt niveau
  • Har fokus på betydningen af samarbejdet ud af huset med fx kommunerne
  • Har en behagelig tilgang til såvel beboere, personale og kolleger


Hvem er vi?
Ungehuset drives af Blå Kors Danmark og er et døgntilbud til unge i alderen 18 til 30 år med afhængighed af hash eller andre euforiserende stoffer under Servicelovens §101 og §107. Derudover er vi godkendt til §110 (hjemløse) inden for samme målgruppe. 

De unge, som er indskrevet i Ungehuset, har - udover udfordringen med afhængighed - ofte sociale vanskeligheder eller psykiske problematikker i let til middelsvær grad. Vi er optaget af at tilbyde afhængighedsbehandling eller ophold for hjemløse i en ramme, der indeholder så mange elementer af en sund, hjemlig atmosfære som muligt.

Det grundlæggende for os er, at de unge oplever det meningsfuldt at være i Ungehuset. Det betyder, at vi tilrettelægger dele af behandlingen eller opholdet ud fra den unges egne ønsker og behov for personlig udvikling. Flere af de unge har derfor indlagt praktik eller anden uddannelsesaktivitet i deres ugeskemaer.

Vi er bevidste om, at Ungehuset altid skal være et sted, hvor medarbejdere oplever en høj grad af trivsel og har et velfungerende samarbejde og godt kollegialt sammenhold. Det er grundlæggende for, at vi kan lykkes med at give de unge en ny start i livet.

Vi er en arbejdsplads med stort engagement, gode kollegaer, fleksibilitet og en arbejdsplads, der er i stadig udvikling af behandlingstilbuddet og høj faglighed. Medarbejdergruppen er sammensat af pædagoger, en sygeplejerske og en psykolog.

Vi tilbyder et job med:

  • Bred mulighed for ledelsesudvikling
  • Tæt ledelsessamarbejde
  • Deltagelse i driftsmæssig ledelse
  • Ledelse af medarbejdere angående faglig indsats og udvikling
  • Et hoved- og administrationskontor hos Blå Kors Danmark, som bistår med bred viden og faglig sparring
  • Kurser, konferencer og mødeaktiviteter internt i Blå Kors Danmark
  • Mulighed for ledelsessupervision


Menneskesyn
Ungehuset er en del af Blå Kors Danmark, som er en hjælpeorganisation, der arbejder ud fra et kristent menneskesyn. Derfor er det vigtigt, at du i din ansøgning forholder dig til at arbejde på en arbejdsplads, der har den tilgang. Se mere på www.blaakors.dk/vaerdier-og-grundlag    
 
Ansættelse og ansøgning
Ansøgningsfristen er den 5. november 2021 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler den 16. og 23. november. Ansættelsen er hurtigst muligt.  
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Allan Pedersen på tlf. 30 70 46 03 eller vicegeneralsekretær Lars Thidemann på 28 94 97 35.

 

Send ansøgning

Blå Kors Bølgebryderen


Frist: 5.11.2021

Se alle jobopslag