Mentor på indersiden - legebarn på ydersiden!

Vi søger en pædagog, der kan bidrage med nysgerrighed på verden, og som med engagement vil udvikle elever fra 0. - 3. klasse.

Som vores nye kollega på Filipskolen bliver du en del af et særligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden.

Dine kommende kollegaer står klar til at vejlede, samtidig glæder vi os til at modtage den nye viden, du bringer med.

I fællesskab skaber vi Filipskolen. Du bliver en del af en medarbejdergruppe, hvor vi deler faglighed. Samtidig får du mulighed og frihed til at nørde med din kreativitet og skabe gode dage for børnene.

Vi sikrer dig en spændende og varieret hverdag, hvor du får brug forskellige hatte. Om formiddagen vil du indgå i klassen som støtte i undervisningen og om eftermiddagen skaber du eventyr og mindeværdige øjeblikke for børnene i SFO. Eventyret begynder med: ”Der var engang nogen børn …”.

Filipskolen er en lille kristen privatskole, der rummer ca. 200 elever. De kristne værdier er en naturlig del af hverdagen. Vi ønsker at Filipskolen skal være et sted, hvor man kan tale frit om sin tro. På skolen er der mulighed for at skabe gode relationer til elever, kollegaer og ledelse. Som medarbejder er du med til at forme kulturen med dine idéer og tanker.

Du får en arbejdsplads, der ligger direkte ud til Amager Strand med udsigt til Øresund. De store arealer foran stranden benyttes af SFO til leg og bevægelse. Vi tør godt sige, at vi på Filipskolen har en af Danmarks bedste beliggenheder.

Hvis din krop sitrer af nysgerrighed for at vide mere om stillingen, så ring til os på: 32554711

Hvis du vil være en af de heldige så send din ansøgning til:
ansoegning@filipskolen-kbh.dk

Er du en af de udvalgte hører du fra os.

Vi afholder løbende samtaler. Du kan forvente svar senest 23. maj 2021.

Hovedstadens Privatskoler, Filipskolen, Amager Strandvej 124 A, 2300 Købehavn S, www.filipskolen-kbh.dk

Filipskolen


Opslået: 3.5.2021
Frist: 23.5.2021

Se alle jobopslag