Jobannonce

Leder til caféarbejde

Leder til caféarbejde i kirkeligt socialt arbejde

METODISTKIRKENS SOCIALE ARBEJDE, CENTRALMISSIONEN, København

Stillingen:
Vi søger en engageret leder til kirkeligt socialt arbejde i København K. Stillingen som Caféleder er en spændende og alsidig stilling som spænder vidt over cafearbejde, bespisninger i vinterhalvåret, julehjælp og julearrangementer, rådgivningsarbejde samt kontakt til vore to bofælleskaber og meget mere. Fokus bliver både det daglige praktiske caféarbejde med frivillige og borgere tillige med et stort fokus på at knytte og udruste frivillige til deltagelse i det sociale arbejde. Udover det daglige caféarbejde vægtes også udvikling af det fremtidige sociale arbejde i MSA.

Os:
Metodistkirkens Sociale Arbejde, Centralmissionen, i daglig tale MSA, er en landsdækkende frivillig organisation, der driver socialt arbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt udsatte enkeltpersoner og familier. MSA har haft sit primære virke i det indre København siden 1910. De daglige aktiviteter, som gennem året drives af 96 frivillige og en lille gruppe ansatte, spænder over caféarbejde, ungdomskollegium, bofællesskaber, vinterbespisning, lørdagscafé, juleuddeling, jule- og nytårsarrangementer, rådgivning, sommerlejre, ture og udflugter m.m. 

Udover sociale aktiviteter driver MSA ejendomsdrift i Frederikshavn, Holbæk, Nordvestsjælland, Hellerup og København K. 

Kvalifikationer:

Dig:

  • Høj grad af selvstændighed, med gode samarbejdsevner.
  • Glad for at lære nye ting
  • Lyst menneskesyn
  • God til sociale relationer – evne til at engagere andre
  • Gerne kendskab til ernæring
  • Lyst til at arbejde ud fra et kristent værdigrundlag
  • Arbejder systematisk og struktureret


Løn:

  • Løn efter kvalifikationer. (Tjenestebolig kan tilbydes)
  • Arbejdstid: 37 timer pr uge. 
  • I vinterhalvåret vil en lille del af arbejdstiden ligge på lørdage og enkelte helligdage


Forløbet:
Ansøgningsfrist: Mandag den 28. oktober 2019
Samtaler finder sted i uge 44 - 45
Ansættelsestidspunkt efter aftale 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV på mail: msa@centralmissionen.dk

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte administrativ leder Klaus Hønnicke på tlf. 28 29 44 62. 

Arbejdsadresse:
Metodistkirkens Sociale Arbejde. Rigensgade 21A Kld. 1316 København K. 

Links:
www.centralmissionen.dk
www.metodistkirken.dk/om-os/metodistkirkens-sociale-arbejde

Logo

Metodistkirkens Sociale Arbejde

Arbejdssted: København K
Opslået: 03.10.2019
Frist : 28.10.2019

Se alle jobopslag