Er du den nye leder på KFUM’s Soldaterhjem i Karup? Vær med til at skabe et hjem med tro, nærvær og relationer for værnepligtige og soldater i Karup. Grib chancen nu!
KFUM’s Soldatermission søger en imødekommende og visionær leder eller lederpar, der kan gøre KFUM’s Soldaterhjem, Karup beliggende i Kølvrå til det foretrukne sted for værnepligtige og andet fastansat personel fra Flyvestation Karup. Desuden skal du/I også kunne se soldaterhjemmet som en del af lokalsamfundet.
Vi ønsker at være hjem for de værnepligtige og fastansat personel i forsvaret. Vi ønsker et hjem hvor man føler sig hjemme, bliver set og værdsat. Det sted hvor det er naturligt at snakke om livets store og små spørgsmål, hvor der altid er kaffe på kanden, god mad spil og masser af samvær.
Som leder skal du sikre at hjemmet er indbydende, og at der hver aften holdes aftensang med en kort andagt
På soldaterhjemmet afholdes forskellige arrangementer, kurser, jubilæer, afskedsreceptioner mv målrettet tjenestegørende på flyvestationen og deres foreninger.
Stillingen er med en stor grad af selvstændighed og ansvar for det lokale soldaterhjem, samtidig med at arbejdet skal udføres i overensstemmelse med KFUM’s Soldatermissions værdier og visioner.
Vi forventer af dig som leder:
- At du har et positivt kristent livs- og menneskesyn, som du kan bruge aktivt i dit arbejde. Erfaring fra frivilligt kirkeligt ungdomsarbejde er en fordel.
- Du skal være indstillet på at stille dig og din tro frem i lyset, når en soldat har brug for en snak om tro og livets andre store spørgsmål.
- Ledelsesmæssig erfaring.
- At du kan kommunikere ligeværdigt med såvel værnepligtige som med officerer og befalingsmænd.
- Interesse for at arbejde med mennesker og kan opbygge gode relationer.
- At du har forretningssans.
- At du har lyst til at lave mad både til hverdag og andre arrangementer.
- At du er god til at planlægge og arbejde struktureret men også kan håndtere når hverdagen tager en uventet drejning.
Vi tilbyder:
- Et job, hvor du vil opleve at gøre en helt konkret forskel for andre mennesker, når egne værdier og job smelter sammen som leder af KFUM’s Soldaterhjem, Karup.
- Et hjem hvor du i samarbejde med lokalbestyrelsen kan skabe gode og trygge rammer for vores soldater, i og udenfor hjemmet.
- En arbejdsplads og organisation, hvor du, sammen med ansatte og frivillige, skal være med til at udfolde og udleve visionen for KFUM’s soldatermission.
- Stor selvstændighed og variation i jobbet.
- En velindrettet lederbolig.
- Relevante kurser og efteruddannelse.
- Løn og pension efter kvalifikationer.
Yderligere oplysninger:
Læs mere om KFUM’s Soldatermissions organisation, værdier og visioner på vores hjemmeside https://kfums-soldatermission.dk/om/
Kontakt for yderligere oplysninger om stillingen: Bestyrelsesformand HP Eriksen, karup@kfums-soldaterhjem.dk eller tlf. 20227715 (bedst mellem kl. 16.00 og 19.30)
ANSØGNING: Ansøgning med relevante bilag og udtalelser sendes til HP Eriksen på Håndværkervej 2, 7400 Herning eller pr. e-mail til karup@kfums-soldaterhjem.dk.
ANSØGNINGSFRIST: Ansøgningsfrist 26. maj 2025.
1. samtale forventes afholdt tirsdag den 3. juni og 2. samtale den 10. juni.
Ved samtalerne deltager bestyrelsen for soldaterhjemmet og soldatermissionens HR chef, Brian Jørgensen.
Tiltrædelse 1. august 2025