Er du Solglimt nye leder? Har du lyst til ledelse og er parat til at lede Solglimt ind i en ny og spændende fremtid? Så ser vi meget gerne din ansøgning!
Solglimt er et bofællesskab for 22 voksne med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser.
Solglimt har eksisteret siden 1988 og ligger i Vildbjerg, 15 km vest for Herning.
Solglimt er et bofællesskab, der bygger på et evangelisk luthersk grundlag. Bofællesskabet er et hjem for beboerne, og et udgangspunkt for en stabil, aktiv hverdag udenfor Solglimt i form af job i det private erhverv eller beskyttet værksted. Andre har en tilpasset aktivitet på Solglimt.
I fritiden går nogle af beboerne til svømning, Idræt, IMU (Indre Missions Ungdom) og ridning. Derudover holdes der også husmøder, sang- og musikaftener samt mulighed for at deltage i gudstjenester og møder i missionshuset. Det kristne menneskesyn er bærende i dagligdagen med beboerne, hvor beboerne støttes i at leve deres eget liv og i at udleve deres ønsker og drømme.
Solglimt har også en Vennekreds, som arrangerer forskellige oplevelser for eksempel musikaften, bankospil, biograftur, udflugter, grillfest m.m.
Solglimt er medlem af Kristelig Handicapforening og deler værdigrundlag med foreningen.
Som leder af Solglimt har du ansvaret for et hjem, hvor hverdagen er indholdsrig og meningsfyldt. På Solglimt bor der forskellige mennesker med mange ressourcer og alle med handicaps, som gør det nødvendigt at bo i et fællesskab, der tilbyder et tværfagligt personale med høj faglighed som er drevet af lysten til at skabe et godt miljø for beboerne og pårørende.
Som leder for Solglimt får du stor indflydelse på at udvikle den fremtidige organisering og struktur på stedet.
Vi søger en leder, som kan genkende sig selv i følgende:
- Du har visioner for kerneopgaven og kan omsætte det i praksis på Solglimt.
- Du har erfaring med ledelse – gerne en lederuddannelse.
- Du har en pædagogisk/socialfaglig baggrund – gerne med kendskab til det voksenpædagogiske område.
- Du vil aktivt være en del af og sikre Solglimts kristne profil og værdigrundlag.
- Du har økonomisk indsigt og kan forhandle med den kommunale visitation.
- Du værdsætter et loyalt og fagligt dygtigt personale.
- Du er en nærværende, synlig, engageret og støttende leder overfor personale og beboere.
- Du prioriterer et godt samarbejde med bestyrelse, pårørende, myndigheder og andre samarbejdspartnere.
- Du kan sikre beboernes pædagogiske og sundhedsfaglige bevillinger.
- Du kommunikerer tydeligt, er handlekraftig og god til at skabe overblik.
- Du kan indsamle og bearbejde viden om relevant lovstof således, at det kan omsættes til praksis i hverdagen.
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til det pædagogiske redskab KRAP.
Vi tilbyder dig:
- Et alsidigt arbejde i et dynamisk bofællesskab med 22 unikke beboere.
- Et engageret, forandringsparat og fagligt dygtigt personale.
- En engageret bestyrelse.
- Efteruddannelse og supervision.
- Kollegafællesskab i Kristelig Handicapforening.
Løn i henhold til gældende overenskomst, hvor lønnen baseres på arbejds- og ansvarsområder, kvalifikationer og kompetencer.
Din arbejdsgiver er bestyrelsen for Solglimt.
Du kan høre mere om stillingen ved henvendelse til formand Charlotte Poulsen (22594285) eller næstformand Jens Mølgaard (40702342). Du må forvente, at der vil blive udarbejdet en personprofilanalyse mellem 1. og 2. samtale
Der er yderligere informationer på http://www.solglimt-vildbjerg.dk/
Ansøgning sendes med bilag og referencer på mail til formand Charlotte Poulsen solut@diakon.dk
Ansøgningsfrist: Den 8. december 2023 kl. 12.00