Leder

Bofællesskabet TreHusE
Ansøgningsfrist: 15.7.2025

Bofællesskabet TreHusE

Bofællesskabet TreHusE søger ny leder

Er du en person der 

  • brænder for at gøre en forskel for beboere på TreHusE?
  • brænder for at møde beboerne, hvor de er?
  • brænder for at være leder på et hjem indenfor Kristelig Handicapforening?

Så hører vi gerne fra dig.

TreHusE:
TreHusE er et bofællesskab for 12 voksne mennesker mellem 28 og 48 år med mange resurser, men også med både fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, som gør det nødvendigt at bo i et fællesskab.

Beboergruppen rummer mennesker med vidt forskellige diagnoser såsom Downs Syndrom, Cerebral Parese, Rett Syndrom og diagnoser indenfor autismespektret.

TreHusE’s personalegruppe består af 20-25 medarbejdere, som er drevet af lysten til at skabe et godt miljø for beboere, pårørende og kollegaer. 

TreHusE ligger i Taastrup med 10. minutters gang til Høje-Taastrup station. 

TreHusE har eksisteret siden 2012. 

TreHusE er et bofællesskab der bygger på et evangelisk luthersk grundlag. Hverdagen er kendetegnet ved et kristent livs- og menneskesyn forankret i det evangeliske lutherske grundlag. 

TreHusE er medlem af Kristelig Handicapforening og deler værdigrundlag med foreningen.

TreHusE er organiseret under Lov om Friplejehjem og er godkendt til at levere ydelser efter SEL §§ 83,85,87 og 97. TreHusE er en selvejende institution – privat aktør på området og har administrationsaftale med Danske Diakonhjem. 


TreHusE er et bofællesskab der: 

  • støtter beboeren i at leve deres eget liv og i at udleve deres ønsker og drømme
  • skaber stabilitet, tillid, struktur i den enkeltes hverdag
  • har aktiviteter både på TreHusE men også aktiviteter udenfor TreHusE
  • tager på udflugter og ferier
  • tager til gudstjenester i omkringliggende kirker og holder gudstjeneste på TreHusE, hvor præsten kommer på besøg
  • der har daglige andagter med beboerne

Men også et bofællesskab hvor den enkelte beboer får den hjælp der er brug for, for at få livet til at fungere og hvor hverdagen bliver indholdsrig og meningsfyldt. 


TreHusE ønsker en leder der:

  • har en relevant pædagogisk/socialfaglig baggrund med kendskab til det voksenpædagogiske område
  • har erfaring med ledelse – gerne en lederuddannelse og kan lede både beboere og personale
  • har visioner for kerneopgaven og kan implementere det i arbejdet på TreHusE 
  • værdsætter loyalitet og faglighed højt
  • kan supervisere sine medarbejdere
  • er en synlig, engageret og støttende leder overfor personalet og beboere
  • har økonomisk indsigt og kan forhandle med bl.a. kommuner
  • med tydelig kommunikation, er handlekraftig og har et godt overblik
  • der prioriterer et godt samarbejde med bestyrelse, souschef, pårørende, myndigheder og andre samarbejdspartnere
  • har kendskab til det socialfaglige og sundhedsfaglige område og kan håndtere diverse tilsyn fra myndighederne
  • kan implementere relevant lovstof og omsætte det i hverdagen
  • vil fastholde og udvikle TreHusE’s værdigrundlag 


TreHusE ønsker en leder der personligt:

  • møder beboere med varme og forståelse
  • er tillidsfuld overfor personalet og værdsætter den enkelte
  • er engageret
  • er nærværende
  • er ihærdig 


TreHusE tilbyder:

  • et alsidigt arbejde i et bofællesskab med fantastiske rammer for beboerne
  • et engageret, fagligt dygtigt og fleksibelt personale
  • en engageret bestyrelse
  • en engageret pårørendegruppe
  • efteruddannelse og supervision efter behov
  • kollegafællesskab i Kristelig Handicapforening

Løn i henhold til gældende overenskomst, hvor lønnen baseres på arbejds- og ansvarsområder, kvalifikationer og kompetencer.

Din arbejdsgiver er bestyrelsen på TreHusE.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte formand Jesper Bramming (2912 7004) 

Yderligere information på: 
www.trehuse.dk
https://k-h.dk 

Ansøgningen sendes med bilag og referencer på mail stilet til Bestyrelsen:
ansoegning@trehuse.dk

Ansøgningsfrist: 
15. juli 2025 – ansøgninger vil blive behandlet i takt med, at de bliver modtaget.