Forstander

Stubbekøbing Efterskole
Ansøgningsfrist: 11.12.2024

Stubbekøbing Efterskole

Forstander til Stubbekøbing Efterskole

Har du lyst og evner til at lede en kristen specialefterskole med 24 utrolig engagerede medarbejder og 50 elever?

Brænder du for at arbejde med unge mennesker med mange forskellige udfordringer, men som alle har brug for anerkendelse?

Kan du se en mission i at skabe rammer for at hjælpe dem til at komme videre i livet?

Så er du måske vores nye forstander.

Stubbekøbing Efterskole er en kristen efterskole for unge med særlige behov. Skolen har plads til 55 elever fra 8. årgang og opefter.

I praksis er eleverne ofte på skolen i flere år, og det er ikke usædvanligt med både 11. og 12. årgang grundet en sen udvikling.

Målgruppen er elever med særlige behov, generelle indlæringsvanskeligheder, ADHD og autisme m.m.

Stubbekøbing Efterskole har et kristent værdigrundlag, og optager alle elever uanset tro. Skolen har eksisteret som kristen specialefterskole i 25 år og er en selvejende institution med Luthersk Mission som bagland.

Om stillingen
Vi søger en forstander, der sammen med en viceforstander og en forretningsfører vil stå i spidsen for vores efterskole og 22 andre engagerede medarbejdere.

Du skal have lyst og evner til ledelse og kommunikation med elever, forældre og mange forskellige samarbejdspartnere.

Som forstander har du ansvaret for skolens daglige drift i samarbejde med skolens øvrige ledelse. Du refererer til bestyrelsen og deltager som sådan i alle bestyrelsesmøder. Du har tæt kontakt til skolens bestyrelse, der har det overordnede ansvar for skolen.

Du skal sammen med bestyrelsen og den øvrige ledelse arbejde med strategi, sætte retning for og videreudvikle efterskolen. 

Dine arbejdsopgaver er at styre og lede skolen i samarbejde med den øvrige ledelse. Du skal sikre at efterskolen overholder dens formål og værdigrundlag. Du skal også sikre administrativ og økonomisk styring og får ansvaret for elevoptaget samt forhandlinger med kommunale bevillingsgivere om elevtilskud m.v.

Du skal overordnet sikre at bygninger og andet materiale til enhver tid passer til undervisning og fritid.

Hvem er du
Vi forventer, at du som forstander vil tage ansvar for:

  • sammen med bestyrelse, øvrig ledelse og personale, at videreudvikle skolen, så den har tilbud, der opfylder tidens behov.
  • at eleverne får den bedst mulige skoleoplevelse og mulighed for udvikling.
  • at skabe rammer for en god arbejdsplads for personalet og gode udviklingsmuligheder for den enkelte.
  • at skolen drives økonomisk ansvarligt og derigennem sikre en skole med en sund økonomi.
  • at skolen deltager i relevante samarbejdsrelationer både indenfor og udenfor kirkelige miljøer.

Din uddannelse er ikke altafgørende, men vi ser gerne, at du har uddannelse indenfor undervisningsområdet så som pædagog eller lærer, men en uddannelse indenfor andre områder, der arbejder med mennesker, som f.eks. psykolog, præst, socialpædagog, socialrådgiver eller lignende kan også være relevant. Du har sandsynligvis nogen erfaring fra/kendskab til skole-/efterskoleverdenen eller med målgruppen.

Du har erfaring i at arbejde med og møde det hele menneske. Vi ser også gerne, at du har ledererfaring eller er villig til, efter en opstartsperiode, at gå i gang med en lederuddannelse. 

Som person

  • har du evnen og lysten til at være leder og er god til at delegere og coache dine medarbejder og elever. 
  • har du gode forhandlingsevner.
  • er du god til at omgås mennesker - både medarbejdere, elever og forældre - på en empatisk måde, og kommunikere frit med alle grupper. Du lytter ind til det, der bliver sagt, og er god til at skille tingene ad. Du er parat til at tage ansvar og initiativ.
  • kan du afstikke en retningen og samtidig involvere dine medarbejde i at udvikle efterskolen på en visionær og kreativ måde, så den til stadighed er en attraktiv efterskole for elever og arbejdsplads for medarbejdere.
  • ved du at planlægning og organisering er nødvendigt, og er god til at se mulighederne.

Hvad tilbyder vi
Stubbekøbing Efterskole er en lille arbejdsplads, hvor alle kender hinanden og eleverne er i øjenhøjde med personalet.

Vi tilbyder en meget selvstændig stilling med gode udviklingsmuligheder og mulighed for stor indflydelse på efterskolens udvikling, et godt samarbejde med øvrig ledelse, medarbejdere og bestyrelse. Der er tale om en stilling med mange kontaktflader og samarbejde med mange forskellige stakeholders. Vi tilbyder mulighed for leder- og efteruddannelse.

Skolen ligger i Stubbekøbing, der er en gammel købstad med ca. 2.300 indbyggere. Byen er en del af Guldborgsund Kommune. 

Vi tilbyder en tjenestebolig på 230 m2 (7 værelser + stor stue og godt køkken) til en meget favorabel husleje. Boligen er beliggende på skolens grund, kun 300 meter fra kysten. Tjenesteboligen er et tilbud, og der er ikke beboelsespligt for forstanderen. 

Luthersk Mission og Folkekirken har gode tilbud til både børn og voksne i området.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet, LC og CO10, samt organisationsaftalen for ledere ved Frie Grundskoler mv. 

Ansøgningsfrist og tiltrædelse

Ansøgningsfrist 11. december 2024

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi holder løbende samtaler.

Du er velkommen til at kontakte viceforstander, Mirjam Sode-Larsen, tlf.nr.: 24 84 16 77 eller bestyrelsesformand Carsten W Hansen, tlf.nr.: 40 18 77 27, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om stillingen. Du er også velkommen til at besøge skolen, hvis du vil danne dig et nærmere indtryk af stedet.

Besøg også skolens hjemmeside www.stubbekoebingefterskole.dk for at få et indtryk af skolen.