Jobannonce

Forretningsfører og sekretær

Forretningsfører og sekretær til Aarhus Efterskole

Aarhus Efterskole søger en erfaren og grundig medarbejder, der som forretningsfører kan styre skolens økonomi samt elevoptag. Samtidig søger vi en medarbejder, der kan løse sekretæropgaver for skolens ledelse samt have kontakt til forældre og samarbejdspartnere. 

Som forretningsfører har du gerne

  • relevant uddannelse inden for revision, handel, bank eller lignende 
  • erfaring som bogholder eller forretningsfører fra lignende institution eller firma – herunder erfaring med budgetlægning, budgetopfølgning, perioderegnskab og årsregnskab
  • erfaring med relevante it-programmer og flair for digitalisering
  • stor sans for detaljer såvel som det overordnede billede og kan holde dig ajour med relevant lovgivning inden for efterskoleområdet
  • evne til at arbejde selvstændigt med ansvar for at løse opgaver på egen hånd
     

Som sekretær er du gerne

  • imødekommende og hjælpsom, når du taler med forældre og samarbejdspartnere
  • fortrolig med relevante it-programmer og har flair for it, herunder for at redigere hjemmeside
  • erfaren inden for betjening af ledelse og bestyrelse
  • velformuleret i både intern og ekstern kommunikation og kan håndtere aftaler med samarbejdspartnere om eksempelvis indlejninger på skolen
     

Du bliver en del af en dygtig, alsidig og engageret medarbejderstab. I det daglige vil du arbejde tæt sammen med skolens ledelse – forstander, viceforstander samt bestyrelse. Aarhus Efterskole er en moderne, værdibaseret og almendannende skole i den grundtvigske tradition, hvor livet med unge mennesker præger hverdagen. Skolen er velfungerende med 144 elever og et mangfoldigt fagtilbud. Se mere på www.aarhusefterskole.dk

Vi er indstillede på at dække de forskellige arbejdsopgaver med eventuelt to deltidsstillinger med hovedvægt på henholdsvis forretningsføring og sekretæropgaver, alt efter hvad du som medarbejder kan tilbyde. Vores dygtige sekretær og bogholder gennem flere år ønsker at trappe ned de kommende måneder, hvorfor der er god tid til overlevering og indkøring, alt efter hvornår ansættelsen træder i kraft. Der vil i begrænset omfang være aften- og weekendarbejde i forbindelse med eksempelvis åbent hus-arrangementer og bestyrelsesmøder.

Løn efter aftale og kvalifikation – med udgangspunkt i Efterskoleforeningens lønstatistik på området.

Ansøgningsfrist: mandag den 18. november 2019

Ansøgning og relevante bilag sendes til job@aarhusefterskole.dk

Ved eventuelle spørgsmål kan forstander Rasmus Bro Henriksen kontaktes på telefon 5118 2036

logo

Aarhus Efterskole

Arbejdssted: Aarhus
Opslået: 14.10.2019
Frist : 18.11.2019

Se alle jobopslag