Chefredaktør/direktør

Udfordringen
Ansøgningsfrist: 6.3.2023

Udfordringen

Udfordringen søger en ansvarshavende chefredaktør, der samtidig fungerer som direktør for Fonden Udfordringen.

Da vores mangeårige chefredaktør efter en enestående indsats nu går på pension, står Udfordringen over for et generationsskifte. Vi søger derfor en ny chefredaktør.

I samarbejde med bestyrelsen skal du være med til fastholde avisens position som ”hele kirkens avis”. Samtidig leder du avisen ind i en spændende og mere digital fremtid, hvor der er store muligheder og perspektiver for en nicheavis, som er båret af stærke værdier og en klar vision.

Udfordringens vision
Udfordringen vision er at nå danskerne med evangeliet om Jesus Kristus og at kalde og inspirere nye og gamle kristne til et dybere og stærkere liv med den treenige Gud – Far, Søn og Helligånd.

Organisation
Avisen udgives af Fonden Udfordringen, der drives uafhængigt af kirker og organisationer, og som ud over Udfordringen også driver lokalavisen Christiansfeld Avis / Lunderskov Folkeblad, bogforlaget Hosianna og Café Morgenstjernen i Christiansfeld. Fonden støtter desuden missionsprojekter i Afrika.

Fonden Udfordringen har en samlet årlig omsætning på godt 5 mio. kr. Heraf relaterer ca. 4 mio. kr. sig direkte til avisudgivelserne. Fonden har en sund og stabil økonomi og bruger dele af sit overskud til uddelinger efter fondens formål.

Opgavebeskrivelse
Som chefredaktør på ugeavisen Udfordringen lægger du den redaktionelle linje, leder medarbejderne og bidrager selv til indholdet i avisen. Som direktør for Fonden Udfordringen har du samtidig det øverste ansvar for fondens samlede aktiviteter.

Opgaver:

  • Fastlæggelse og ledelse af avisens redaktionelle linje, herunder artikelskrivning

  • Forretningsudvikling og positionering, herunder udvikling af avisens digitale univers

  • Strategisk prioritering og udvikling

  • Personaleansvar for medarbejdere og ledelse af frivillige

  • Ansvar for driftsøkonomi

  • Profilering af avisen i hele det kirkelige landskab i Danmark

Kompetenceprofil

Faglige kompetencer:

  • Du er sandsynligvis uddannet inden for journalistik eller kommunikation, men du har også teologisk og samfundsvidenskabelig interesse

  • Evne og lyst til at lede

  • Stærk i økonomi- og ressourcestyring

Personlige kompetencer:

  • Visionær, selvstændig og struktureret

  • Handlingsorienteret

  • Brænder for at lede og inspirere medarbejdere og eksterne skribenter

  • Du føler dig hjemme i en karismatisk kristendomsforståelse og holder af både frikirke og folkekirke og sætter pris på den mangfoldighed, der findes i dansk kirkeliv


Ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Christiansfeld. Udfordringen ejer selv sine lokaler i Brødremenighedens historiske by, der ligger syd for Kolding.

Løn og pension efter forhandling. Du ansættes på jobløn.

Tiltrædelse: 1/5 2023.

Reference til
Formanden og fondens bestyrelse.

Ansøgning
Ansøgningsfrist: 6/3 2023.

Første og anden samtalerunde afvikles henholdsvis 14/3 og 24/3.

CV og motiveret ansøgning uploades til: https://mentaltouch.jobnext.dk/chefredaktor-udfordringen

MentalTouch hjælper Udfordringen med at rekruttere til denne stilling. Yderligere oplysninger kan fås hos Torben Mathiesen på 2966 7912 eller

torben@mentaltouch.dk. Du er også velkommen til at kontakte UDFORDRINGENS formand Stig T. Christensen på 5194 7968 eller stigtc44@gmail.com