Isabella Arendt: Kirken skal være en tydelig stemme i den politiske debat

INTERVIEW: Folkekirken skal turde spille en større politisk rolle i samfundet og den skal vise den mangfoldighed, som den rummer. Det siger Kristendemokraternes formand, Isabella Arendt.

"Folkekirken må selv finde ud af, hvordan den vil løse præstemanglen, og folkekirken må i hvert fald første omgang selv arbejde med at finde løsninger. Det skal politikerne blande sig langt udenom." Det siger formand for Kristendemokraterne, Isabella Arendt.
"Folkekirken må selv finde ud af, hvordan den vil løse præstemanglen, og folkekirken må i hvert fald første omgang selv arbejde med at finde løsninger. Det skal politikerne blande sig langt udenom." Det siger formand for Kristendemokraterne, Isabella Arendt. Foto: Morten Bangsgaard

Landsforeningen af Menighedsråd ønsker at overtage forhandlingsretten fra staten, når det gælder lønforhandlinger med alle ansatte, herunder også præsterne. Det har folkekirkens faglige organisationer ikke taget positivt imod. Skal landsforeningen have overdraget forhandlingsretten?

"Som udgangspunkt går jeg ind for decentral styring, når det giver mening, også når det gælder lønforhandlinger, og det er altid godt, når Landforeningen af menighedsråd mener, at det vil styrke deres position. Men forslaget skal ses i en sammenhæng, og plusser og minusser skal vejes op mod hinanden, så jeg vil ikke sige ja eller nej. Men jeg er nysgerrig og positiv."  

Denne artikel er en del af dette tema:
Bangsgaard
Bangsgaard

Forholdet mellem kirke og stat blusser med mellemrum op. To tidligere kirkeministre, Bertel Haarder (V) og Marianne Jelved (RV), luftede så sent som i maj i år, at det atter er tid til at se på forholdet. Skal der ske en klar opdeling mellem stat og kirke, så folkekirken fremover selv betaler for forkyndelsen i form af præstelønninger, og staten i stedet dækker udgifter ved vedligeholdelse af kirkebygningerne?

"Ja, det synes jeg. I virkeligheden synes jeg, at man skal se på det løbende, fordi vores samfund udvikler sig, vores trosforhold udvikler sig og vores kirker udvikler sig, og spiller i dag en anden rolle end tidligere. I virkeligheden vil jeg gerne, at kirken spiller en større politisk rolle i samfundet, fordi den er en institution på finansloven, og den position må gerne styrkes. Jeg tror, at folkekirken på en måde er lidt bange for at tage en tydeligere rolle, man gør det ikke, fordi man er bange for at fremstå splittet.  Vis i stedet den mangfoldighed, som folkekirken rummer, og stå ved den. Find en måde at gøre den moderne folkekirke så fleksibel og mangfoldig, som den er, også når det gælder lovgivning. Kirken må gerne være en tydelige kirkelig stemme i den politiske debat, og en tydelig del af danskernes liv."

En demokratisering af Fællesfonden i form af en valgt bestyrelse for folkekirkens fælles pengekasse er et mangeårigt ønske fra både Landsforeningen af Menighedsråd og Socialdemokratiets tidligere kirkeordfører Karen Klint. Er det noget KD vil støtte?

"Ja, det skal man. Folkekirken skal være folkets kirke og være en mangfoldig folkekirke uden flertalsdiktatur. Selvfølgelig skal sådan et forslag tænkes ordentligt igennem, og selvfølgelig skal der ikke drages forhastede beslutninger. Men min anbefaling vil være, at man også her finder en måde at være mangfoldig folkekirke på." 

Den tidligere regering fremlagde et forslag om at imødegå præstemanglen ved at oprette en alternativ præsteuddannelse for akademikere. Regeringen endte med at trække sit forslag tilbage. Bør den nye regering fremsætte det på ny?

"Det er jo ikke et politisk anliggende. Folkekirken må selv finde ud af, hvordan den vil løse præstemanglen, og folkekirken må i hvert fald første omgang selv arbejde med at finde løsninger. Det skal politikerne blande sig langt udenom." 
 
Hele klimadagsordenen har også ramt folkekirken, og flere tiltag er organiseret under Grøn Kirke-initiativet. Bør folkekirken engagere sig i klimaspørgsmålet? 

"Ja, det synes jeg er fint, hvis kirken vil det. Men det må være op til folkekirken selv at finde ud af det med sine medlemmer og sine demokratisk valgte organer. Det skal ikke være fordi, der er et politisk ønske eller krav om det fra Christiansborg."