Mads Davidsen gik til valg på 10-års ansættelser af biskopper og sagde under valgkampen:
"Mit forslag er åremålsansættelser for en 10-årig periode. Det er lidt mærkeligt, at biskopper i valgkampene kan love en masse ting, men der er ikke genvalg, som der er til menighedsrådene. Skulle jeg blive valgt som biskop, må I spørge mig til den tid, om jeg så stiller op igen efter 10 år."
Mads Davidsen blev nogle uger senere i begyndelsen af 2023 valgt til biskop over Fyens Stift. Den 2. april kan han fejre toårsjubilæum i embedet.
Alt dette taget i betragtning er det oplagte og første spørgsmål, Mads Davidsen får stillet ved dette interview:
Går du af i 2033?
"Under valgkampen foreslog jeg ansættelser af biskopper på 10 år. Det, synes jeg, fortsat er en god idé. Jeg kan komme det så langt, at jeg ikke bliver siddende, til jeg er 70 år," lyder det fra Mads Davidsen, som vi møder en usædvanligt klar og lun dag i begyndelsen af marts på stiftskontoret i det centrale Odense.
Udsigten fra vinduet domineres af domkirken. Ligesom det fynske kirkeliv dominerer Mads Davidsens endnu unge tilværelse som biskop.
"Det mest overraskende ved at blive biskop har været, at mit liv har ændret sig markant. Der var på forhånd lavet en kalender til mig, da jeg tiltrådte, som jeg så skulle følge. Man går fra at have overblik over eget liv til at have en sekretær og et stift, der hele tiden kalder på én."
Urbaniseringen af Fyens Stift
Mads Davidsen er med sine 49 år folkekirkens yngste biskop. Men han føler sig helt hjemme i det stift, han i 2023 fik opbakning til at lede af 57 procent af de menighedsrådsmedlemmer, der deltog i bispevalget. Han havde forinden været præst tre forskellige steder i Fyens Stift.
"Det er Fyens Stift, jeg kender bedst, og jeg har selv siddet i stiftsrådet, før jeg blev biskop," forklarer han.
Hans vision for stiftet er ligeså enkel, som den er svær: Fyens Stift skal fremtidssikres.
"Hvis jeg skal kigge lidt ud i fremtiden, så er det i løbet af de kommende år, at vi går fra at være et landsstift til et bystift. Der bor nu over 210.000 mennesker i Odense Kommune. Så vi oplever urbanisering på Fyn. Opgaven for mig er at tage ansvar for begge dele, at der er god betjening i byerne, uden at vi negligerer landet."
Blandt andet skal det gøres endnu sjovere at være frivillig i Fyens Stift.
"Som stift prøver vi at være meget imødekommende over for menighedsrådenes holdninger og ønsker. Et helt konkret eksempel er, at vi i forrige weekend i samarbejde med Fyens Stifts Menighedsrådsforening arrangerede en velkomstdag for 330 menighedsrådsmedlemmer i Odense Congresscenter."
"Jeg sagde til de fremmødte: 'I kan altid bare ringe!' Derudover arrangerer stiftet kurser for eksempelvis formænd, næstformænd og kirkeværger. Det er også vigtigt, at vi kommer ud, når der er udfordringer."
Ideen om en højtidskirke
Apropos Mads Davidsens tanker om den stigende urbanisering, er der i folkekirken jævnligt en debat om den økonomiske skævhed mellem land og by. En debat han betragter med interesse fra "midterstiftet".
"Vi er jo midterstiftet her på Fyn – vi ligger rigtig godt i midten af det hele. Jeg føler en ansvarlighed over for landsbykirken."
Mads Davidsen har lanceret et begreb for de landsbykirker, der ikke skal lukkes, men bruges på en ny måde: Højtidskirken.
"Højtidskirken er min idé til, hvordan fynboerne kan få sikkerhed om deres kirker i fremtiden. Vi skal ikke lukke kirker, hvis det står til mig."
"Jeg ønsker, at vi altid skal kunne betjene folk, hvor de er, så de altid kan blive døbt, gift og begravet og have deres smukke kirke i deres lokalsamfund. Det kræver bare, at vi udnytter ideen om en højtidskirke. Højtidskirker handler ikke om besparelser på kirkebygningen, men alene på besparelser på driften."
Mads Davidsen har ikke besøgt samtlige kirker i stiftet endnu, men "jeg har fået sat ansigt på de fleste menighedsråd," siger han.
Sidste år tog han desuden en uge med øhop, hvor han besøgte alle kirkerne i det sydfynske øhav.
"I det sydfynske øhav ser man virkelig, hvad en kirke kan. Det første, der sker, når man stiger af færgen til Drejø, det er, at man opdager, at kirken stadig er åben. Dette på trods af, at der ikke er en fast præst på de små øer. Det er imponerende."
Præster skal have prædikenfri hver tredje weekend
Men nogle steder på Fyn mangler man decideret præster i disse år. Og det er et problem, der skal løses.
"Her på Fyn kan vi se, at der ikke er så mange ansøgere til de ledige embeder. Vi er dog lykkedes med at rekruttere en del indtil videre i min tid som biskop. Vi har således ansat omkring 20, der kommer udefra til stiftet, til både provste- og præstestillinger," siger Mads Davidsen.
"Vi tænker meget over, hvordan vi gør en stilling klar til de nye præster. Det indebærer, at en nyansættelse sker i et team: Præsten hører selvfølgelig hjemme i et sogn, men hører altid sammen med et team af kolleger. Fordelen ved det er, at præsten så vidt muligt kan have prædikenfri hver tredje weekend."
Han forklarer, at de privilegier, der er i bystillingerne, er nogle, han ønsker at få ind i landstillingerne.
"Det er klart, at hvis man er præst i København, og er en del af en børnefamilie, så skal man kun prædike hver anden weekend, da der ofte i forvejen er en anden præst i sognet. Sådan er det ikke i landsognene på Fyn."
Men at være præst på landet kan vel aldrig helt blive det samme som at være præst i byen. Er landpræster eksempelvis ikke nødt til at have bil her i Fyens Stift for at komme rundt?
"Det er ikke et krav at have bil. Der vil være undtagelser, for eksempel Langeland, hvor det er nødvendigt at kunne transportere sig selv rundt med bil eller andet, for eksempel en scooter."
"Vi har oplevet, at hvis vi får ansøgere fra København eller Aarhus, hvor resten af familien er, så kræver det, at der er luft i kalenderen, så den nyansatte præst ikke skal prædike hver eneste weekend. Præsterne på landet arbejder i forvejen helt vildt meget i løbet af ugen."
Mads Davidsen fortæller, at stiftsrådet på hans foranledning har oprettet et rekrutteringsudvalg for at skabe "noget dynamik om de opgaver, vi kan løfte."
"Vi har også nedsat et grønt udvalg, så der sker rigtig meget i Fyens Stift. Vi skal sørge for, at de præster, vi ansætter, har det godt, og at vi ansætter de rigtige profiler."
De særuddannede præster
Folkekirkens præster er mestendels teologer. Men gennem de senere år er flere blevet uddannet via §1a-ordningen, som tillader universitetskandidater fra andre fag at betale for at videreuddanne sig til præst.
Det har dog ført til kritik, da opfattelsen er, at det strider imod §2-systemet, hvor biskopperne i hvert stift kan udvælge særligt egnede kandidater og betale et skræddersyet efteruddannelsesforløb for dem med henblik på at blive præst i stiftet.
Den kritik tager Mads Davidsen roligt.
"Der har altid været enkelte §2'ere. Dem er der stadig enkelte af. Og jeg kan sige, at her på Fyn vil der være enkelte, der er meget kvalificerede til at blive præster, som ikke har mulighed for at tage en §1a, men som altså er meget, meget kvalificerede."
"Vi har også haft undervisning af §2'ere her i huset, og det er blot for at give et ensartet niveau. Men jeg synes, det er glimrende, at vi har §1a, som er vedtaget af Folketinget. Dem har vi gode erfaringer med i folkekirken og tager gerne imod dem her på Fyn."
Brug for enklere menighedsrådsarbejde
I september 2024 var der menighedsrådsvalg, men mange steder kunne man ikke besætte alle pladserne. På Fyn har valget dog været "godt," erklærer biskoppen.
"På Fyn er der nogle steder, hvor vi er nødt til at have udfyldningsvalg. Men vi var meget proaktive op til menighedsrådsvalget. Vi havde mange møder med folk, hvor vi lagde vægt på, at det er vigtigt at stille op til menighedsrådsvalget."
"Og jeg vil sige, at vi har haft et godt valg på Fyn. Vi er ret stolte af valget, når vi ser på landsgennemsnittet. Men jeg er nødt til at give nogle dispensationer, så enkelte ufuldstændige menighedsråd kan køre videre."
"Når vi har sat fokus på, at menighedsrådene skal have gode valg, så er det for at få hjulene til at køre rundt i stiftet."
Aktuelt pågår et arbejde i regi af det såkaldte forenklingsudvalg nedsat af kirkeministeren, som, i hvert fald ifølge kommissoriet bag, skal komme med forslag til at lette arbejdet for menighedsrådene. Mads Davidsen ser frem til de forslag.
"Jeg kunne godt ønske mig, at der er opgaver, der bliver enklere for menighedsrådene. Helt konkret kunne jeg godt tænke mig, at der er opgaver, der bliver løftet væk."
Biskoppen savner dog, at folkekirken og politikere tager sig grundig tid til at overveje forandringer.
"Når man bliver biskop og arbejder som biskop i folkekirken, så bliver man opmærksom på, at man arbejder i et meget stort demokrati. Hvordan siger man det diplomatisk? Det kan godt ærgre mig, at betænkningernes tid er forbi. Faren er, at ting går for stærkt, for det er virkelig kompliceret lovgivning."
Bispkopperne er "virkelig gode venner" trods uenigheder
Som biskop i folkekirken er man ikke alene. Man får nemlig adgang til at sidde med i det magtfulde bispekollegium, som stort set altid tages med på råd af det politiske Danmark, når det kommer til lovgivning og andre tiltag, som berører folkekirken.
"Det, der slår mig ved bispekollegerne, er, at de er nogle virkelig gode venner. Vi har det godt sammen. Dog skal man ikke være blind for, at man træder ind i et politisk rum," siger Mads Davidsen og fortsætter:
"Vi er nemlig valgte i hver vores respektive stift, og vi repræsenterer stifternes interesser med de forskelligheder, der helt åbenlyst er. Selvom vi ikke er på valg, så er vi selvfølgelig loyale over for det område, vi er valgt til. Samtidig skal vi kunne træffe fælles beslutninger."
Er I ofte uenige i bispekollegiet?
"Det kunne være mange ting, vi er uenige om. Det er ligesom, at de politiske partier på Christiansborg kan være uenige og er nødt til at finde brede aftaler og kompromisser."
Biskop for alle længst-væk-kirkerne
Selvom Mads Davidsens tilværelse har ændret sig markant med et stift, der hele tiden kalder på ham, så betegner han også den typiske arbejdsdag som privilegeret.
Han kommer vidt omkring - både på Fyn og i de fjerneste egne af verden.
"Hverdagen er privilegeret. Jeg møder næsten altid ind på Klingenberg – stiftskontoret – hvor der er møder. I går aftes var jeg på Nordlangeland. I dag er der konference om landsbykirken på Ringe. Jeg kan sagtens have en dag, der både foregår i København, Langeland og i Ringe."
"Der er en god variation i arbejdet. Jeg har også alle længst-væk-kirkerne som udlandsbiskop, som jeg har tilsyn med, så jeg kommer vidt omkring."