Inspirationsguide: Sådan gør du dit kirke- eller organisationsblad endnu bedre

Det koster ikke ekstra at lave et rimeligt bladlayout. Inspireret af adventstidens mange publikationer giver journalist Svend Løbner syv gode råd, der hjælper kirken eller organisation godt på vej

I det kirkelige landskab produceres der hvert år et stort antal blade, magasiner og foldere. Et godt layout er vigtigt for at budskabet når frem, men det behøver ikke koste ekstra. Her følger syv gode råd til hvordan du, din kirke eller organisation får et godt bladlayout
I det kirkelige landskab produceres der hvert år et stort antal blade, magasiner og foldere. Et godt layout er vigtigt for at budskabet når frem, men det behøver ikke koste ekstra. Her følger syv gode råd til hvordan du, din kirke eller organisation får et godt bladlayout Foto: Heiner Lützen Ank

Jeg er en af de heldige, der jævnligt modtager en bred vifte af blade og magasiner fra kirker og hjælpeorganisationer. Især op til jul er det magtpåliggende for afsenderne at slå sit budskab fast eller indsamle de sidste penge inden årets udgang.

Ved læsningen tænker jeg nogle gange: "Yes! Sådan skal det gøres!". Andre gange ser det ud som om artiklerne er smidt ind med en skovl.

Well, jeg skal ikke pege fingre ad andre. Tre fingre vil i så fald pege tilbage på mig selv. Men jeg har lyst til - med afsæt i årets juleblade - at opsummere syv gode råd, som måske kan inspirere til endnu bedre brug af bladmediet.

Kirker og organisationer har et fantastisk budskab at formidle, og det koster ikke ekstra at lave et rimeligt layout

Svend Løbner, journalist, foredragsholder og underviser i blandt andet i kommunikation

1. Brug mennesker som blikfang på forsiden

Uanset, hvor mange og hvor vigtige budskaber, der præsenteres i bladet, er forsiden det første, læseren ser. Her skal der helst være et billede af en person, der ser lige ind i kameraet og får øjenkontakt med læseren. Altså, kære kirker: Ingen bygninger, julelys, gravsten eller solnedgange. Kirken består af levende stene, og det er i sidste ende mennesker, der modtager og får gavn af hjælp fra organisationerne.

2. Skriv korte ledere

Præsten eller generalsekretæren er ofte den, der udstikker en retning gennem en leder i bladet. I kirkeblade kommer den nemt til at fylde et helt opslag. I organisationsblade lidt kortere, men stadig som noget af det første, læseren ser. Men hvorfor skal det være så langt? Og hvorfor komme først? Ville det ikke være mere appellerende at have et levende portræt som det første? En fortælling, læseren kan identificere sig med

3. Skriv kort i det hele taget

En grå mur af tekst kan tage pusten fra de fleste. De fleste artikler kan med fordel kortes ned til en tredjedel. Desuden: Væk med lange sætninger, hvor man skal huske fra starten og hele den lange vej til slutningen for at få meningen med. Væk med indskudte sætninger. Og ja, brug også så korte ord som muligt. Ikke ”tilvejebringe”, men ”skaffe”. Ikke ”på nuværende tidspunkt”, men ”nu”.

4. Brug genrerne

Det er ikke meninger det hele. Heller ikke kun orienteringer om dette og hint arrangement. Hvad med et indfølende portræt? En medrivende reportage? En kronik, der sprutter af viden? Genrerne er først og fremmest opdelt i i opinionsstof og redaktionelt stof. Opinion er debatindlæg, kommentarer, kronikker og så videre. Redaktionelt stof er nyheder, reportager, portrætter med mere.

5. Vov pelsen med påstande

Dette gælder især rubrikker, underrubrikker og mellemrubrikker. Fuldfør fortællesætningen: "Jeg vil fortælle, at..." Skriv ikke blot: "Julens glæde", men "Julebudskabet skaber glæde i en mørk tid". Eller endnu bedre: "Julen glæder i mørket." Her er henholdsvis "skaber" og "glæder" de aktive og vitaminrige verber, der giver fart over feltet.

6. Prøv nyhedsbuffeten

I stedet for én lang artikel med alt blandet i en pærevælling, kan du opdele den i flere felter og bokse: Selve nyheden for sig. Vidnesbyrdet for sig. Den historiske baggrund for sig og så en faktaboks. Flere felter hen over siden, som læseren selv kan navigere imellem. Tøver du med at gå så langt, kan du krydre den almindelige artikel med en faktaboks. Lav en citatboks med et slående citat. Sørg for gode billedtekster - og husk at læse korrektur på dem. De bliver faktisk læst som noget af det første. Det vigtige er, at læseren får flere forskellige indgange til artiklen.

7. Brug billeder - helst store billeder

Mindst en tredjedel af opslaget bør være et billede. Hellere ét stort end mange små. Billedet skal vise mennesker, der er i gang med at gøre noget. Ikke kun præsten, men kirkepersonalet og menigheden. Sørg for godt lys; gå eventuelt udenfor. Gå tæt på. Pas på rod i baggrunden. Komponer efter det gyldne snit. Få menighedens hobbyfotografer ind over. Opret et billedkartotek, så I altid har et par hundrede billeder af forskellige situationer og stemninger på lager.

Der er sikkert mange flere gode råd i posen, men ovennævnte råd leder godt på vej. Kirker og organisationer har et fantastisk budskab at formidle. Og nogle er rigtig gode til det, mens andre halter lidt bagefter. Skyldes det besparelser eller dårlig økonomi? Nej, for det koster ikke ekstra at lave et rimeligt layout. De syv gode råd hjælper godt på vej.

Svend Løbner er journalist, foredragsholder og underviser i blandt andet i kommunikation. Han er oprindelig grafiker og har været magasinredaktør for flere hjælpeorganisationer.