Aarhus Stift skal vælge ny biskop. Hvad betyder mest for dig? Hvad er kirkens vigtigste dagsorden? Hvilke emner bør en ny biskop have fokus på?
For nogle er arbejdsmiljø og ledelse det afgørende, for andre er det kirkens sociale engagement. Eller den grønne omstilling eller nye salmer og ritualer. Eller måske er det vigtigste kirkens teologiske arvesølv og tradition.
Test, hvilken type bispevalgsvælger du er – og dermed hvilken slags biskop, du synes, Aarhus Stift skal have. Er du fornyeren, organisatoren, traditionalisten, etikeren eller kommunikatoren?
I testen bliver du 12 gange præsenteret for fire forskellige synspunkter. Du skal vælge det synspunkt, der ligner dit eget mest. Du kan kun vælge et synspunkt hver gang.
Du kan tage testen, uanset om du har stemmeret eller ej.