Opskrift på verdens lækreste æbletærte: Plant et æbletræ.
Sådan nogenlunde indleder den britiske biolog Dave Goulson ved Sussex Universitet et kapitel i sin populære bog om bier, "Humlen ved det hele".
På kirkegården i Himlingøje har vi (jeg) plantet fem æbletræer på en nyanlagt eng, hvor der før var en kedelig, grim græsplæne. De står lige til højre ved indgangen og vores (mit) håb er, at æblerne bliver til glæde for alle, der har lyst til at samle og spise dem.
Nogle siger, at de ikke vil spiser æblerne, da de mener, at det er sundhedsfarligt, fordi der kan være ligdele i. Det er der ikke!
Kisterne ligger med låget mere end en meter nede i jorden. Efter få år er alle bløde dele formuldede. De hårde dele, som de store knogler og bunden af kisten, kan ligge i 30 år og lidt mere, men der er ikke, noget som bliver suget gennem rødderne og op i frugterne. Rødderne på træerne går slet ikke så dybt. Det, jeg skriver her, er: Det er ikke sundhedsskadeligt at spise æbler fra æbletræer, der vokser på kirkegården. Bedstefar er ikke inde i æblet.
Jeg forestiller mig, at vi kunne servere æblekage til høstgudstjenesten. Cykelturister kunne stoppe, få et hvil og et æble. Mine unger elsker tørrede æbler. Jeg har bygget et tørrestativ til stuen derhjemme; det hænger over brændeovnen. En anordning, som de fleste gæster ikke tænker på at spørge ind til.
Vi kunne lave en sognemostepresserdag. Et æble om dagen holder som bekendt også lægen væk, hvis man kaster hårdt nok (det må ikke afprøves hjemme).
Ved at plante træerne på engen slipper jeg for et praktisk problem: Nedfaldsæbler. De skal blot blive liggende på engen og formulde.
"Men det ser jo grimt ud, Lone," vil folk så sige. Man kan da ikke have det der høje ukrudt med rådne æbler liggende henover efterår og vinter!
Jeg har været en bogorm hjemme og studeret orme og jordbunden. Jeg troede, at ormene kom op af jorden, når det regner, fordi de ikke vil drukne. Men det er mere skræmmende for dem end som så! Hvor vi tror, at de flygter med 36 meter i timen fra druknedøden, så skyldes det faktisk, at regnens tromme minder dem om lyden af en muldvarp, der graver gange. De tror, at de bliver jagtet for at blive ædt.
I årevis er alt grønt, som afklip og blade, kørt væk fra kirkegårdene i Himlingøje og Vråby, ormene har haft et trist liv på kirkegården. Førhen fik de måske også en spand sprøjtegift hen over sig og noget kunstgødning, der lige sved dem i toppen. I nyere tid er der også gravet en del aske ned, det synes de støver så meget.
Darwin vidste det, han skrev en hel bog om orme, og et sted skrev han, at ”næppe ret mange andre dyr har spillet så stor en rolle i verdens historie som disse simple væsener.” Christoffer Lloyd, som jeg burde læse, har jeg fundet et andet citat fra: ”Allevegne, hvor regnormene pløjer i jorden, trives menneskene. Der, hvor ormene forsvinder, går samfund til grunde”.
Mit plant-fem-æbletræer-projekt involverede også Søren fra menighedsrådet. Han er en dygtig håndværker med et værksted hjemme. Han lavede planteskilte, brændte navnene på æbletræssorterne i dem og lakerede dem til slut. Hvert æbletræ har sit skilt.
Æblekagen skal i øvrigt bages ved 180 grader i 25 minutter.