Hyrdebrevets Store Juleprædiken-bingo

Bliver det Trump, Tinka eller Thunberg? Spil med i Hyrdebrevets juleprædiken-bingo, når præsten juleaften aktualiserer juleevangeliet. Hvis du er heldig, får du fuld plade

Spil med i Hyrdebrevets juleprædiken-bingo, når præsten juleaften aktualiserer juleevangeliet, så både de lærde og de læge, de fromme og de kulturkristne, de gamle og de unge og ikke mindst de mindste går fornøjede hjem fra kirke.
Spil med i Hyrdebrevets juleprædiken-bingo, når præsten juleaften aktualiserer juleevangeliet, så både de lærde og de læge, de fromme og de kulturkristne, de gamle og de unge og ikke mindst de mindste går fornøjede hjem fra kirke. Foto: Hyrdebrevsredaktionen

Om få dage holder landets præster deres juleprædikener. Under prædikestolene samles folk og familier for at høre præstens udlægning af historien om Jesusbarnets fødsel i stalden i Betlehem.

Men hvordan vil præsten koble det sammen med nutidsmenneskers liv og levned og hele det moderne samfund? Hyrdebrevet Søndag Morgen har samlet en række temmelig sandsynlige bud på temaer i årets juleprædikener.

Print ud, tag bingopladen med i kirke og kryds af, når præsten er inde på disse temaer. Så går tiden hurtigere. Og ved hele pladen fuld råbes bingo-amen, dog først når gudstjenesten er slut. 

God fornøjelse og glædelig jul ønsker Hyrdebrevsredaktionen!