Sijen sidst: Joffe, som er tømrer, var i gang et halvvalmet tag oven på cykelskuret for enden af SFO'en skråt over for privatskolen på hjørnet af Nørre Allé og Guldsmejegaje. Så blev han ringet op, ikå. Maria er mæ rogn, og hun sir, det er Guij, der har gjårt 'æt. Efter at Joffe har ringet til biskopern båj i Aarhus og Oijnse er det ok med ham, selvom han ik har været ind over.
Om aftenen er Joffe hen og spis hos Maria og hendes forældre, Anna og Joakim.
Marias mor Anna bliver gor nok noej sur i det, da hun hører at datteren er graviij. Hendes far Joakim tar det mere orp fra og neej.
Joffe har no fåt beskej på at møje op på borgerservice i Hasle. Så de går nej og tar 3A'ern. Joffe får Maria, som er blevet lidt feej i det, skubbet op i bussen.
"Hun ble gor nok sur, hende din mutti," sa Joffe, da de haj sættet sig på bagsæjjet.
"Åhr, hun kommer nok neej derfra," svaret Maria. "No håber jeg ik, det tar for lang tij deruje på Borgerservice."
"Nej, vi gijer altså ik rend fra Herojes til Pilatus!"
"Jamen, det slet ik endno," svaret Maria. "Men jeg syns gor nok den lille sparker nojet i dag!"
Joffe kigget op fra mobilen:
"Og no sneer 'et endda. Jeg håber ik do ska føje no, for Skejby ligger langt ujen for byen. Og de er vist heller ik helt klar deruje endno."
Uij på Hasle Torv var der fuld af juletravle mennesker. Maria blev forpustet, så de sat sig neej. Og pludselig hørt de sang og musik. Musikerne havde kasketter og uniformer på.
"Hva ært de synger?", spurgt Joffe.
"Det noej med et navn – og noej der aldrig blegner," svaret Maria og lyttet igen.
"De synger om en, der hejjer Jæsus."
"Jæsus," sa Joffe, "kan man heej det?"
"Åbenbart," sa Maria. "Men det er da egnlig ogs søj!"
"Ja, det er søj. Det ska han heej."
Pludselig gav det et ryk i Maria:
"Av for dælen," næsten råbt hun.
"Hva ært?", spurgt Joffe helt forskrækket, ikå.
"Jeg tror den vil uij no."
"Uij, hvem vil uij?", spurgt Joffe.
"Jæsus!"
"Jæsus?"
Joffe fortstoj det ik.
"Ja, Jæsus, barnet, så fat det! Gør nojet!"
Joffe tænkte hurtig. Og husket, at neej på Fryjenlund Allé lå Bodega Pusterum. Der haj han engang sat to bordplajer op i køkkenet lig vej sijen af opvasken. Ik noej særligt, bar noej krydsfinér. Måske haj de et stej de ku være.
"Maria er graviij," sa Joffe til bartenderen, "og nu er tijen kommet da hun ska føj. Har I et værels' eller nojet?"
"Ik' en skij," svaret bartenderen, "hele lårtet er besat. Men uij i baggården er der et skur. Der må I godt være."
Da Joffe og Maria kom uij i skuret gik det hele majet hurtigt. Pludselig stoj Joffe med en lille, slimet unge i armene. I den samme egn…
Følg med i næste afsnit af "Juleevangeliet på aarhusiansk".