Sijen sidst: Joffe er blevet ringet op: Maria er graviij. Joffe, som er tømrer, var i gang et halvvalmet tag oven på cykelskuret for enden af SFO'en skråt over for privatskolen på hjørnet af Nørre Allé og Guldsmejegaje. Men han afbryjer arbejdet og ringer til byens biskop.
"Det er biskop Henrik Ewigh-Poulsen for så vidt," løj det i den anden ende af røret.
"Maria er mæ rogn," sa Joffe. "Og hun siger, at det på en måje er Guij, der har gjårt 'æt. Hvaj mener do, biskop?"
"Øh," svarede biskoppen, "jeg sidder lige i mit sommerhus i Udbynederen og forbereder mig på at gå af. Og tænker på alle de dejlige, dejlige og ufatteligt lange møder, jeg kommer til at undvære. For ikke at nævne de daglange konferencer. Sidst, men ikke mindst vil jeg gerne benytte lejligheden sige tak til FDF, fordi de formåede at tage det mest kiksede billede af mig ude i deres såkaldte skovkirke. Og der skal ellers en del til. Måske skulle du egentlig hellere skulle ringe til min kollega på Fyn..."
Så ringet Joffe vijere til biskoppen i Oijnse.
"Det Mads, Davids søn," løj det mildt.
"Maria er mæ rogn," brast det uij a Joffe. "Og hun siger, det på en måje er Guij, der har gjårt 'æt. Hvaj mener do?"
"Nu tror jeg, det er vigtigt at forstå, at du bor i et bysogn," sa Mads, Davids søn.
"Øh, hvaj,” uijbrøj Joffe. "Bysogn… hvaj betyjer det?"
"For det er vigtigt," fortsatte biskoppen. "Det er vigtigt at skelne mellem land og by – og det er tidstypisk, at det, der tidligere foregik på marken omkring landsbyen Betlehem, nu pludselig foregår inde midt i Aarhus. Jeg tror, det er vigtigt, at vi er opmærksomme på ikke skævvride sognestrukturen, men netop bevare de mindre…"
"Nåhr, på den måje," sa Joffe.
Om aftenen skulle Joffe hen og spis hos Maria og hendes forældre, Anna og Joakim. På vej derhen cyklet han og tænkt på, hvaj han dog skull mene om det alt sammen. Han var helt forvirret og nærmest slingret nej a Vestergaj.
Følg med i næste uge og få næste afsnit af "Juleevangeliet på aarhusiansk".