Hyrdebrevet: Med Jesus i sommerlandet

Fra maratonmøde i Grundigt Fjogrum til bibelscamping i Død- og Mørkeholt. Jesus har travlt med at være omstillingsparat i det danske sommerland

"Torsdag: KFUM's sociale sommerlejr. Opgave: At være på de svages side og synge for på den med 'de kolde spekulanter'." Jesus er på sommerturné i det kikrelige Danmark. (Hyrdebrevet – enhver lighed med både kirkeligheden og virkeligheden er tilsigtet)
"Torsdag: KFUM's sociale sommerlejr. Opgave: At være på de svages side og synge for på den med 'de kolde spekulanter'." Jesus er på sommerturné i det kikrelige Danmark. (Hyrdebrevet – enhver lighed med både kirkeligheden og virkeligheden er tilsigtet)

Sommeren er over os. Eller – i al fald er der rundt i sommerlandet en lang række kirkelige arrangementer, lejre og møder, som de mange og ofte meget forskellige kirkelige aktører står for. Så Jesus har meget at se til. Hyrdebrevet har set Jesus' håndskrevne huskeseddel for en af sommerens travleste uger:

  • Mandag: På Indre Missions bibelscamping i Død- og Mørkeholt. Opgave: At være et blodigt og lidelsesfuldt sonoffer

  • Tirsdag: Pilgrimsvandring for åndeligt søgende i Viborg Stift. Opgave: At være det indre lys, vi også går efter

  • Onsdag: På Tidehvervs sommermøde. Opgave: At sætte alle på plads og lyde som en sergent

  • Torsdag: KFUM's sociale sommerlejr. Opgave: At være på de svages side og synge for på den med 'de kolde spekulanter'

  • Fredag: Grundigt Fjogrums maratonmøde under overskriften "Det levende rod". Opgave: Være lidt trans og meget livsbekræftende

  • Lørdag: Grøn kirkes temamøde om genbrug af prædikener. Opgave: At mene, at vi skal passe på skaberværket på en Politiken-agtig måde

  • Søndag: Gudstjeneste – måske. Orker det nok ikke rigtigt

Denne artikel er en del af dette tema:
Hyrdebrevet Søndag Morgen
Hyrdebrevet Søndag Morgen