DAO i ny skandale: Nytestamentligt brev nåede alt for sent frem – til den forkerte adresse

Først var det kreditkort. Så var det julekort. Nu er en ny skandaløs forsinkelse fra DAO en realitet: Et brev, der skulle have været med i Det Nye Testamente, er først dukket op nu – ovenikøbet på en forkert adresse

"Man når lige at tro, man har fået brev fra selveste Paulus, og så er det ikke til os alligevel. Jeg synes, det der DAO skal til at tage sig alvorligt sammen. De har jo haft tid nok – brevet er afsendt i år 56." (Hyrdebrevet – enhver lighed med både kirkeligheden og virkeligheden er tilsigtet)
"Man når lige at tro, man har fået brev fra selveste Paulus, og så er det ikke til os alligevel. Jeg synes, det der DAO skal til at tage sig alvorligt sammen. De har jo haft tid nok – brevet er afsendt i år 56." (Hyrdebrevet – enhver lighed med både kirkeligheden og virkeligheden er tilsigtet)

De måbede lidt i den lille sydfynske by Korinth forleden dag. For pludselig dukkede et brev op – og ikke et hvilket som helst brev.

"Det var simpelthen 3. Korintherbrev, der endelig kom frem – men altså noget forsinket må man sige. Og så var det endda ikke engang til os."

Bent "Brugtvogn" Olsen, som er formand for det lokale menighedsråd, lægger ikke skjul på sin ærgrelse:

"Det er da en kæmpe skuffelse. Man når lige at tro, man har fået brev fra selveste Paulus, og så er det ikke til os alligevel. Jeg synes, det der DAO skal til at tage sig alvorligt sammen. De har jo haft tid nok – brevet er afsendt i år 56."

Menighedsrådsformanden har nu taget sagen i egen hånd:

"Jeg har simpelthen faxet det til dem i Korinth i Grækenland. Og de blev meget glade dernede. Og også lettede. Det var noget med, at Paulus skrev i det nye brev, at det der med kvinder og bøsser ikke var så slemt ment. Kvinderne må godt sige lidt, og hvis det ikke kan være anderledes, så må de homoseksufile godt være det. Og alt det der med pælen i kødet var altså bare en hælspore, som han bøvlede noget med. Det er jo ikke sjovt for en vandreprædikant."

Denne artikel er en del af dette tema:
Hyrdebrevet Søndag Morgen
Hyrdebrevet Søndag Morgen