Hyrdebrevet: Spørgeskema om præsters arbejdsmiljø og stress. Udfyld nu!

HYRDEBREVET SØNDAG MORGEN: Har du følt dig systematisk mobbet, fordi dine ubegavede kolleger har andre teologiske opfattelser end dig? Sæt kryds: Meget enig____  Lige mine ord_____ Spot on_____

Mangler du hjælp til at holde fast i, at præster er de eneste, der har skæve arbejdstider? Udfyld kirkekonsulent Pelle Powerpoint Madsens spørgeskema om præsters arbejdsmiljø. Pelle tilbyder gerne opfølgende kurser i konfirmandtiden.
Mangler du hjælp til at holde fast i, at præster er de eneste, der har skæve arbejdstider? Udfyld kirkekonsulent Pelle Powerpoint Madsens spørgeskema om præsters arbejdsmiljø. Pelle tilbyder gerne opfølgende kurser i konfirmandtiden. Foto: Tegning af Morten Voigt

Kirkekonsulent Pelle Powerpoint Madsen har udarbejdet følgende spørgeskema om præsters arbejdsmiljø, herunder stress. Derfor bør præster straks besvare følgende ti spørgsmål, lige meget hvad de ellers skulle. Vi venter!!!

  1. Føler du dig af og til overset, fordi dine kolleger aldrig rækker dig mælken til kaffen, selvom de udmærket ved, at det bruger du altså – og har brugt det i mange år, ja, faktisk altid?

    Meget enig____  Lige mine ord_____ Spot on_____
     
  2. Har du følt dig systematisk mobbet, fordi dine ubegavede kolleger har andre teologiske opfattelser end dig?

    Meget enig____  Lige mine ord_____ Spot on_____
     
  3. Føler du, at du bliver forbigået ved avancementer på grund af dine teologiske holdninger, selvom det i virkeligheden er, fordi du er træls?

    Øh…_____
     
  4. Mangler du hjælp til at holde fast i, at præster er de eneste, der har skæve arbejdstider? 

    Meget enig____  Lige mine ord_____ Spot on_____
     
  5. Mangler du støtte til ikke at nævne, at præster har en frihed, som stort set ingen andre grupper på arbejdsmarkedet?

    Meget enig____  Lige mine ord_____ Spot on_____
     
  6. Kan du heller ikke forstå, hvorfor de andre ansatte i dit sogn ikke føler ejerskab, bare fordi du altid taler om ”min” kirke, ”mit” menighedsråd” og ”min” organist?

    Meget enig____  Lige mine ord_____ Spot on_____
     
  7. Kan du heller ikke forstå, hvorfor man ikke kan lave en begravelseslørdag ligesom dåbslørdag og så få en del overstået på en gang, i stedet for som nu at spolere mange dage?

    Meget enig____  Lige mine ord_____ Spot on_____
     
  8. Synes du også, det ville være nederen, hvis biskoppen huskede de gode løfter fra valgkampen om at være nærværende ude i sognene?

    Meget enig____  Lige mine ord_____ Spot on_____
     
  9. Synes du også, det er unfair, at Søren E. Jensen vist nok også får frokost, hver gang han er til tjenstlig samtale? 

    Meget enig____  Lige mine ord_____ Spot on_____
     
  10. Kunne du også godt tænke dig, at jeg følger op på det her med nogle kurser, der meget gerne må ligge, hvor du skulle have haft konfirmander?

    Meget enig____  Lige mine ord_____ Spot on_____
Denne artikel er en del af dette tema:
Hyrdebrevet Søndag Morgen
Hyrdebrevet Søndag Morgen