Hyrdebrevet: Den første jul i fare – Josef er nærkontakt

Først, hvis Josef bliver testet negativ på 4. og 6.-dagen, bliver det afgjort om julenat i stalden kan gennemføres. Og selv da bliver det med stærkt begrænset deltagerantal

”Måske kan vi nøjes med én hyrde. Og tre vise mænd virker egentlig også urealistisk. Det kan såmænd blive svært nok at finde to vise mænd. Men jeg vil virkelig presse på, for at Jesusbarnet kommer til verden julenat,” siger Jomfru Maria. Foto: Colourbox

I sidste uge var det bispevielsen i Aalborg, der var i fare, fordi biskoppen var nærkontakt. Nu er Josef nærkontakt, og det bringer selve julenat i stalden i fare. Mens bispevielsen i Aalborg blev gennemført, er man i Betlehem nervøs for, om den første jul kan gennemføres

”Jeg skal sidde her i hønsehuset ved siden af stalden, indtil jeg er testet på 4. og 6.-dagen,” fortæller en tydelig trist Josef. 

”Men jeg håber selvfølgelig at nå med ind i stalden, inden det ligesom går løs med Maria og Jesusbarnet julenat.”

I stalden er der dog ikke alene bekymring over Josef.

Denne artikel er en del af dette tema:
Hyrdebrevet Søndag Morgen
Hyrdebrevet Søndag Morgen

”Jeg er bange for, at der kommer flere restriktioner, så vi ikke kan være så mange,” fortæller en meget gravid Jomfru Maria.

"Selvom sundhedsmyndighederne naturligvis burde give særbehandling til os, der ligesom leverer til det kirkelige.”

Derfor overvejer den lille familie, om de kan skære lidt på antallet af besøgene i julen:

”Måske kan vi nøjes med én hyrde. Og tre vise mænd virker egentlig også urealistisk. Det kan såmænd blive svært nok at finde to vise mænd. Men jeg vil virkelig presse på, for at Jesusbarnet kommer til verden julenat,” siger Jomfru Maria.

I en kommentar til sagen siger kirkeminister Ase Halsboe-Jørgensen:

”Det vil jeg slet ikke invølvere mig i!”