Sarah Auken, sognepræst i Søborg Kirke og redaktør og mediekonsulent i Helsingør Stift:
Andagt fra Ramløse og Anisse kirker
Michael Porsager gør ikke tingene sværere, end de er, og det er netop kunsten. Den 10 minutter lange andagt består af en prædiken, en salme akkompagneret af kontrabas, klaver og harmonika, og så fadervor og den apostolske velsignelse.
Det virker godt, at prædikenen begynder straks og er holdt uden manuskript. Kirkerummet har fin lyssætning. Præsten er i ornat, har behagelig stemmeføring og er god til at skabe øjenkontakt. Kameraet står rigtig; man får ikke præsten i hovedet, og han er heller ikke for fjern.
Ved salmesangen fungerer jazzbesætningen godt; det bliver mere nærværende end orgelbruset, som kræver kirkerummet. Det er rart, at salmen er tekstet, så man kan være med uden selv at skulle finde teksten frem.
Fadevor bliver bedt med sænket blik. Det opleves som inviterende, ikke intimiderende, Den apostolske velsignelse kræver heldigvis ikke, at præsten står med fægtende arme i et tomt rum.
Andagten fungerer, fordi den holder fast i sin kerne netop det ved at tage de digitale præmisser på sig.
Merete Bøye, sognepræst i Hobro:
Påskegudstjeneste fra Tirsted Kirke på Lolland
Blandt alle de mange glimrende online-gudstjenester, jeg har set og hørt, vil jeg særligt fremhæve påskegudstjenesten fra Tirsted Kirke.
Det er en helt almindelig gudstjeneste, som er filmet på en professionel og stilig måde. Kirkesanger, organist og præst medvirker og udgør i sig selv en lille menighed. Man hører kirkeklokken ringe, og man ser billeder af kirken, ude og inde. Et banner med teksten ”Kristus er opstanden” ses hænge ned fra kirketårnet.
Præsten, Jesper Bacher, er en dygtig formidler, som formår at holde en fængende prædiken, der på en gang er lærd og ligetil. Den kommer omkring både Grundtvig, Dostojevskij og Johannes Chrysostomos, mens fokus hele tiden holdes på det enkle budskab, at Kristus er opstanden til evigt liv og frelse for alle kristne.
Mads Djernes, tidligere organist, nu præst ved Nørremarkskirken, Vejle:
Skærtorsdagsgudstjeneste fra Hjerting Kirke
Der er fin sammenhæng mellem lyd og billede: Man ser og hører præsten prædike i et relevant billedudsnit (med dækket alter), kan synge med på den tekstede salme (understøttet af organist og sanger) og tilbydes at lytte til musikken med detaljebilleder fra kirkerummet, der lader sindet hvile.
Det fremstår ligefremt, virker ikke ’produceret’ samt tilbyder ’tilstedeværelse’ i kirken til gudstjeneste, forberedt ved den indledende ringning.
Præsenteret som tre dele – (godt) fem minutters prædiken, (knap) fem minutters salme og (knap) fem minutters musik – bliver ord, musik og samklangen herimellem til en gudstjenstlig og forkyndende helhed.
Samtidig giver den strukturerede tid mig lyst til at ’være med’ – enkelheden løfter et rituelt præg med over i mediet.
Morten Skovsted, sognepræst i Hjortshøj:
Langfredagsgudstjeneste fra Åssiden Kirke i Norge
En af de digitale andagter, der virkelig har grebet mig, stammer fra Drammen i Norge, hvor de har lavet en Super velproduceret langfredagsandagt. Billede, lyd, lys og klip er nærmeste professionelt udført. Selv lysets indfald på korset er smukt.
Der er desuden tale om overmåde dygtige musikere. Både Fauré-stykket og de to partitaer af Bach er så vel udført, at man ganske enkelt har lyst til at lytte til ende, hvor musikken i andre andagter nærmest er på tålt ophold med i bedste fald middelmådig lyd. Tilsvarende er der god lyd på præsten, og nærværet i både pålæsning og den afsluttende, lille prædiken er ganske gribende.
Den indlagte spiritual er ikke min favorit, men sådan gør man så i Norge, og det kompenseres at den sidste salme, Iben Krogsdals langfredagssalme ’Uskyldig dømt, uskyldig drept’ (og den salme var min indgang til klippet) fået en ubegribeligt smuk melodi af kirkens organist Trond Akerø-Kleven.
En alt i alt overbevisende og smuk produktion.
Peter Brandt-Henriksen, kommunikationsmedarbejder i Brøndbyøster Kirke og Glostrup Provsti:
Skærtorsdagsandagt i Timotheuskirken, København
I Timotheuskirken har de lavet en film, hvor præsten tænder et lys og taler om skærtorsdag.
Filmen er ikke en produktion med god lyd og krystalklare billeder, men den rummer et enormt nærvær – et nærvær, som på bedste vis gør budskabet klart for mig. Nærvær er vigtigere end en smuk film, og den håndholdte kommunikation kan have den fordel, at der bliver dannet en menneskelig fortrolighed med kirken.
I opslaget er der en del kommentarer fra brugerne. Det er en unik måde for kirken at engagere folk i kirkelivet. Næste skridt for kirkerne er ikke bare at sende budskaber ud, men at gå i dialog med den digitale bruger.
Sociale medier kan være et dialog-rum, og her kan kirke og menighed sammen undersøge, hvad det kristne budskab betyder. Det er den erkendelse, de digitale platforme kan åbne for!
Lena Kjems, lektor i liturgik og gudstjenestelære på Pastoralseminariet, København:
En ånd-line påskefortælling for de mindste fra Egå Kirke
Sognepræst ved Egå kirke Trine Mathiassen Oppfeldt har sammen med sine to døtre på 7 og 10 år, en stak tøjdyr fra børneværelset og hjemmetegnede kulisser, lavet en digital dramatisering af indtoget i Jerusalem palmesøndag.
Når jeg skal vurdere kirkelige tiltag i forhold til børn, stiller jeg altid mig selv det spørgsmål: Ville jeg selv lægge børn til det her? I dette tilfælde er svaret et klart ja.
Dels er genfortællingen tro mod sit bibelske forlæg, dels munder de knap seks minutter ud i konkrete henvisninger til forskellige børnebibler, så mor og far kan fortælle videre. Og endelig gestaltes de medvirkende i fortællingen med et glimt i øjet, men uden at det bliver pjattet.