Syv lavpraktiske forslag til fællessangens forbedring

Hvorfor sidder vi ned, når vi synger i kirken? Hvorfor har vi professionelle kor? Og hvorfor står melodierne så højt? Tidligere sognepræst og programredaktør Mogens Hansen giver gode råd til at fremme menighedssangen

"Vi skal op og stå, når vi synger. Mindst første salme. Og sidde, når vi hører tekster," mener Mogens Hansen.
"Vi skal op og stå, når vi synger. Mindst første salme. Og sidde, når vi hører tekster," mener Mogens Hansen. Foto: Kåre Gade

Aldrig har menneskeheden haft så megen musik mellem ørerne. I bogstavelig forstand. Og mere og mere kommer ud af munden. Fællessangen vinder frem. Tænk på, hvad der skete, da Kim Larsen døde. 

Men når Guds Rigets nærvær skal fejres, synger vi ikke sammen. Knap nok hver for sig. Vi kan ikke længere give de gamle salmer skylden. Fællessangen til søndagsbrug er ikke blevet meget bedre med de nye salmer.

Hvorfor skal jeg gå ind i et musikmæssigt så anderledes rum, når jeg er til gudstjeneste? Der er mere end nok, der er anderledes og uforståeligt derinde. 

Hvorfor sidder vi ned og synger? Man kan ikke synge, når man sidder sammenklemt og synger i nakken på hinanden. Det fremmer ikke fællessangen. 

I min sognekirke er de gode til at lære os nye salmer. Et kvarter før tid står kor og organist foran os ved flyglet og lærer os dagens nye salme. Så går de ellers op til orgelet og synger os i nakken resten af tiden. Koret ligger ellers foran i rummet.

Er det fremmende for fællessangen, at vi betaler korsangere for at synge ved gudstjenesten? Børne- og ungdomskorene har været en positiv nyskabelse, men hvorfor ikke arbejde videre med almindelige voksne, frivillige folkekor? Så kommer der jo osse flere i kirke. 

Hvorfor er der stadig mange organister, der spiller, så vi ikke kan synge med? Det er det med tonehøjden, tempoet og de manglende vejrtrækninger. Jeg ved godt, at kirkekoret vil have det sådan. Men det er menigheden, der skal synge, er det ikke? 

At synge med hjertet er ikke føleri

Hvis vi vil fællessang, skal det være dejligt at synge. Fælles sang.

En sang er et digt, der har fået en melodi. Det udgør et hele. Tekst og melodi. De er lige værdige. Og vi må have lov til at være glade for at synge en god melodi. 

Langt de fleste af os forbinder en sang eller salme med dens melodi. Det er den, vi husker, vender tilbage til og glædes ved. Sammen med ordene.

Jeg synes det er vanskeligt både at læse, opfatte og forstå en tekst og synge ordene samtidig. Især når ordene kræver omfattende tanke-energi. Det gør de gamle salmer naturligvis.

Allerede Grundtvigs samtid gjorde vrøvl over hans sprog, men osse mange af vore nye salmer har et så særligt, poetisk sprog og krævende indhold, at de reelt ikke egner sig til fælles sang. Vi synger med hjertet. Hvilket ikke er det samme som føleri eller sentimentalitet.

Her er syv lavpraktiske forslag til fællessangens forbedring:

  • I de store kirker skal vi få kirkegængerne til at sætte sig i nærheden af hinanden. Kan man ikke ligefrem spærre nogen af bænkene af?
  • Såvel kirkesanger som kor skal placeres foran i kirken. Hvis man mener, det giver problemer med samspillet med orgelet, så er kamera og monitor opfundet. 
  • Vi skal op og stå, når vi synger. Mindst første salme. Og sidde, når vi hører tekster. 
  • Vi kan i stedet for en fælles salme læse den, især hvis det er de tunge, ældre salmer. Og spille et interludium til. 
  • Vi må desværre sige tak for sangen til de betalte kirkekor. I store kirker, hvor musikken har en særlig betydning for gudstjenesten, skal de naturligvis bevares. 
  • Vi skal have nogen ordentlige samtaler med vore professionelle kirkemusikere om den måde, de spiller på. Ikke fordi vi skal blande os i deres faglighed, men der er noget, vi skal have talt om for at finde hinanden i fælles sang.
  • Må vi bede de nye salmedigtere og komponisterne om at huske, at en salme er en fællessang. Tekster til fællessang skal være enkle. Melodierne skal være sangbare og uden for store stemmekrav.

God arbejdslyst.