Sognepræst og tidligere mediekonsulent: Folkekirken skal kommunikere sine kerneydelser

Inden sognene kaster salmerne ud med dåbsvandet for at tækkes de kirkefremmede, er det værd at overveje, om ikke man først skal prøve at “sælge” de kerneydelser, kirkerne allerede har på hylderne, skriver sognepræst og tidligere mediekonsulent i Aalborg Stift Christian Roar Pedersen

Det er en misforståelse at kassere salmerne og traditionerne for at tækkes de kirkefremmede, mener Christian Roar Pedersen. Folkekirken skal have modet til at være kirke og fortælle om sine kerneydelser til de generationer, der er ramt af traditionstab og manglende viden om kristendommen.
Det er en misforståelse at kassere salmerne og traditionerne for at tækkes de kirkefremmede, mener Christian Roar Pedersen. Folkekirken skal have modet til at være kirke og fortælle om sine kerneydelser til de generationer, der er ramt af traditionstab og manglende viden om kristendommen. Foto: Kåre Gade

De har fundet om ikke den hellige gral, så de vises sten, i Høsterkøb Kirke. Derfor har de udsendt en bog til samtlige præster og menighedsrådsformænd. I bogen kan sognene læse om en ny måde at være kirke på.

Kommunikationsmæssigt kan man undre sig over formen med en dyr fysisk bog, der spredes ud over hele landet for 72.000 kirkeskattekroner. Reformatoren Martin Luther var kendt for at bruge den seneste teknologi. I 1500-tallet var det bogtrykkerkunsten. 

I dag findes der både sociale medier og pdf-filer, som ville kunne spare en del penge til distribution. Disse kommunikationsformer er åbenbart ikke nået til Høsterkøb endnu, og dermed kommer kirken til at fremstå alt andet end progressiv – i hvert fald kommunikationsmæssigt.

Progressiv mener Høsterkøb til gengæld at være omkring gudstjenesten. Højmessen er rykket til klokken 13, og salmerne suppleres af verdslig musik. Menighedsrådet er bange for at støde de kirkefremmede fra sig, hvis de holder gudstjeneste som de farlige traditionalister i Birkerød Kirke. Høsterkøb er udskilt som et selvstændigt sogn fra Birkerød på grund af uenighederne.

Danskerne ved ikke, at de kan tale med præsten

Debatten er ikke ny i folkekirken: Hvor meget skal folkekirken indoptage kulturelle elementer i gudstjenesterne. Hvor meget skal vi finde på af nyt for at tiltrække folket? Hvor religiøst må det hele være?

Inden sognene kaster salmerne ud med dåbsvandet for at tækkes de kirkefremmede, er det værd at overveje, om ikke man først skal prøve at “sælge” de kerneydelser kirkerne allerede har på hylderne.

Behovet er der. Aalborg Stift lavede for et par år siden en spørgeskemaundersøgelse, der viste, at kun en tredjedel af Danmarks indbyggere mener, at sjælesorg i form af et besøg af præsten, er noget der foregår i deres sogn. 

Undersøgelser i forbindelse lancering af Sjælesorg på Nettet viste det sammen, og senest har Kristeligt Dagblad sat fokus på sjælesorgen som skjult ydelse i en kirke, hvis medlemmer valfarter til healer og numerolog. Folket ved ikke, at de kan tale med præsten om livets op- og nedture.

Det kan og skal vi gøre bedre. Opgaven for folkekirken består i de kommende år ikke – kun – i at opfinde nyt, men i lige så høj grad at fortælle om det, vi gør allerede. Der skal ligge flyers hos frisøren med tilbud om sjælesorg, og nybagte forældre skal have et brev, der fortæller om dåben. Ugeavisen skal åbne læsernes øjne for det fællesskab, der opstår i kølvandet på kirkekaffen.

Afsæt flere penge til kommunikation

Men alle de her ting ved folk da i forvejen, tænker vi, der sidder inde i folkekirkens maskinrum. Nej, det gør folk ikke, og det er en udfordring, der kan løses med kommunikation.

Kerneydelseskommunikation er det nye sort, for hvis ikke folk kan se, hvad vi laver, svarer det til at strippe i mørke

Christian Roar Pedersen, sognepræst og tidligere mediekonsulent

Vi skal have modet til at være kirke og fortælle om folkekirkens kerneydelser til de generationer, der i stigende grad er ramt af traditionstab og manglende viden om kristendommen. Med samme passion som Johannes Krogh i tv-serien "Herrens Veje" skal vi vise, at vi brænder for kirken og dens livgivende budskab.

1968-generationen tror, at folkekirken skal reddes med musik fra Beatles og Simon & Garfunkel. Men de overser den skattekiste, traditionen rummer. En kiste, hvor diakonien, sjælesorgen og de oldgamle ritualer ligger parat til tale til gamle og unge.

Metoderne, vi bruger til at fortælle om kerneydelserne, skal være moderne. Her spiller ikke mindst sociale medier en vigtig rolle. Folkekirken.dk gør på landsplan et godt arbejde netop her, men lokalt halter det gevaldigt. 

Hvis menighedsrådene vil være progressive, skal der afsættes flere penge til kommunikation, så vi kan fortælle, hvad vi gør allerede som folkets kirke. Med andre ord: Kerneydelseskommunikation er det nye sort, for hvis ikke folk kan se, hvad vi laver, svarer det til at strippe i mørke.

Christian Roar Pedersen er sognepræst i Hals og Hou Kirker i Nordjylland og har tidligere arbejdet som mediekonsulent for Aalborg Stift.