Sognepræst og grafiker: Præsternes fagforeningsblad fortjener ros for nyt design

Formatet er uændret, men Præsteforeningens Blad har skiftet navn til Præsten og fået helt nyt layout. Sognepræst i Hørsholm Le Klint, der har en baggrund som grafisk designer, anmelder det nye design

Sognepræst og grafiker Le Klint roser det nye layout til Præsteforeningens fagblad, for at være godt tilrettelagt. De mange små detaljer skaber en usynlig vejledning, der giver læseren en god oplevelse. Foto: Kirke.dk

Jeg er meget begejstret over den grafiske og kommunikative tilrettelægning af præsternes nye fagforeningsblad. Overordnet har jeg som grafiker næsten kun rosende ord til det nye layout. God grafisk tilrettelægning består af mange små detaljer, der tilsammen giver en læsevenlig og nærmest usynlig vejledning i bladets indhold. Derfor har jeg valgt at gribe denne anmeldelse an som en konsulentopgave, hvor jeg gennemgår detaljerne i punktform.

Forsiden:

  1. Titlen: Enkel, og man ved straks, hvem det henvender sig til.
  2. Papirkvaliteten: Det matte træholdige papir er langt mere behageligt at røre ved, og den brækkede hvid giver mig et indtryk af, at her er noget jeg skal læse – og ikke et salgskatalog eller et tidsskrift, som branchen nu engang skal sende ud.
  3. Forsiden: Jeg har mange gange i det forløbende år undret mig over forsiderne – forskellige billeder af hovedbestyrelsen eller andre møder, fra en skæv og lidt uheldig vinkel, små forudsigelige klenodier fra vores hverdag.
    Gør man det, skal det være fotografisk knaldgode billeder, og er det, kan man ikke tillade sig at klaske kridhvid typografi tværs hen over. ”Præsten” har valgt at lave et bånd, som jeg går ud fra kan blive længere og kortere afhængig af forsidebilledet, eller hvor mange henvisninger, der er til artikler inde i bladet. Jeg synes personligt, at billedet skal have den største autoritet, og derfor må båndets bundfarve aldrig være lysere end det lyseste på billedet. Typografien henviser til rubrikkerne inde i bladet, og det giver ligeledes mening.
  4. Endelig mener jeg, at forsidefotoet godt må gå et par centimeter rundt om bladet – så det får den karakter af omslag, som det ret faktisk er.
Foto: Kirke.dk

Indhold:

  1. At bruge typografien til at adskille redaktionelt stof og forskelligt stof fra sekretariatet og Kirkeministeriet, som altid er en del af bladet, giver god mening – så jeg altid som læser ved, hvor jeg befinder mig. Det redaktionelle stof er skrevet med en antikva, det vil sige bogstaver med fødder, hvilket er den mest læsevenlige typografi – derfor er litteratur og aviser altid skrevet i antikva. Den moderne skrift uden fødder egner sig til små informative tekster som for eksempel brugsanvisninger – derfor passer de godt til stillingsannoncer og de øvrige informationer fra sekretariatet.
  2. Indholdsfortegnelsen kan godt være skrevet småt, for den er bare til at orientere sig hurtigt. Jeg ville dog nok have valgt at sidetallene i indholdsfortegnelsen var lidt større og fede og lagde sig til overskriften.
  3. Brødteksten er til gengæld større og mere læsevenlig, med et bagvedliggende net/grid, som gør, at der er lidt variation og liv på siderne, samtidig med man fornemmer en præcis orden.
  4. Overskifterne er tydelige og kraftfulde. Vi er ikke i tvivl om, hvad der er vigtig, og det giver samtidig en fin kontrast til hele opslaget. Måske bør de ikke variere i størrelsen, fordi der er mange andre fine variationer, der gør opslaget levende – eventuelt kun varieres med én mindre udgave ved faste rubrikker som spørgsmål/svar under Debat.
     
    Foto: Kirke.dk
  5. Forfatternavnet er diskret, men samtidig kan jeg lynhurtigt finde lidt information, hvis jeg ikke kender vedkommende
  6. Rubrikkerne giver liv og skiller sig tydeligt fra underoverskrifterne. Nogle gange er rubrikker og overskrifter venstrestillede og så pludselig centrerede – det kan i min optik godt rode lidt.
  7. Der er arbejdet med opslaget. Den nye tilrettelægning er ikke bange for hvide felter, små vignetter og små røde emneoverskrifter. Det giver både ro til øjet, løbende orientering og variation undervejs i læsningen. Til gengæld synes jeg, at de sorte bjælker, enkeltstriber og dobbeltstriber i forskellig tykkelse og længder – både lodret og vandret – i den redaktionelle del, måske er blevet et element for meget.
  8. Alle billeder inde i bladet bliver mere homogene/ensartede på grund af papirvalget. Det giver en vis ro og ordentlighed, som om der har været en overordnet visuel redaktør på hele bladet.
  9. Til sidst synes jeg personligt, at det er hensigtsmæssigt ved boganmeldelser altid at have de præcise informationer om bogen knyttet til et foto af bogforsiden.