Boganmeldelse

Sognepræst: Jakob Wolfs bog om gudstjenesten er spændende, men erfaringsfjern

Jakob Wolf bevæger sig "ud i et liturgisk minefelt, hvor ingen med forstand på sagen tør være ligeså skråsikker, som Wolf er," mener Rasmus Nøjgaard om Jakob Wolfs nadverforståelse. Foto: Kåre Gade/Helsingør Stift

Jakob Wolfs fænomenologiske læsning af gudstjenesten har mange spændende refleksioner over gudstjenesten som mødestedet mellem Gud og mennesker, og især mennesker imellem, men argumentationen forbliver erfaringsfjern og postulerende uden kontakt med oplevelsen i gudstjenesterummet

Jakob Wolf vil med "Gudstjenesten - fænomenologisk set" genopdage gudstjenestens oprindelige betydning, som han mener er gået fuldstændig tabt i den lutherske tradition. For gudstjenesten har ifølge Wolf det hovedformål at forene mennesket med Gud, og det sker i kraft af en almenmenneskelig følelse af det hellige.

Det er et interessant standpunkt, at begreber som "det hellige", "det religiøse", "det mystiske", "kunstværket" og "kulten", ikke alene er fælles for alle religioner, men også er det bærende i den kristne gudstjeneste. I den forstand rummer Wolfs erfaringsteologi et stort økumenisk og mellemreligiøst potentiale.

For samtidig er Wolfs ærinde også et radikalt opgør med en traditionel luthersk forståelse af gudstjenesten som en begivenhed, hvor Gud åbenbarer sig for mennesket gennem Ordet. Wolf blæser til angreb mod en subjekt-objekt-teologi, der forfægter, at Gud kan give sig tilkende diskursivt og intelligibelt.

I stedet går menneskets eneste adgang til det guddommelige gennem det numinøse, som Wolf beskriver som "en samlet følelse af stemthed. Den er et samlet crescendo af de forskellige følelsestoner…en stemthed af højtidelighed… I gudstjenesten påkaldes den numinøse følelse, da den er adgangen til det guddommelige. Helt generelt sagt havde vi ingen anelse om det guddommelige uden følelserne." (s. 19).

Wolf argumenterer i sine to foregående bøger, som "Gudstjenesten – fænomenologisk set" knytter sig til som sidste del af en trilogi, at følelsen ikke kun er subjektiv, men den er erfaringsbåren og erkender "noget, der ligger uden for os". Erfaringen af Gud knytter sig med andre ord til de følelser, som blandt andet gudstjenesten vækker. Gudstjenesten er som et kunstværk, der vækker følelserne og skaber atmosfærerne, som Wolf formulerer det.

Med afsæt i to teoretikere, filosof og fænomenolog Herman Schmitz og teolog og liturgiker Manfred Josuttis, har Wolf sat sig for at analysere den danske højmesse. Gennem otte korte og eksemplarisk velskrevne kapitler bruger han Schmitz’ nye fænomenologi til at undersøge, hvordan man kan beskrive den religiøse, numinøse oplevelse. Det er en interessant og givende optik at undersøge gudstjenesten gennem.

Schmitz’ begreb om følelsen og atmosfæren bliver brugt som en parallel til Helligånden (’Atmosfære og Helligånd', s. 82): "Helligånd er en atmosfære, der er en følelse." Helligånden er den atmosfære, der forbinder os med det guddommelige, ikke som følelser i banal forstand, men som universale følelser der overskrider den rationelle erkendelse. En atmosfære fylder og overskrider de almindelige rumlige og kropslige begrænsninger, og er selve betingelsen for at gudstjenesten kan forene Gud og mennesker, og det er netop gudstjenestens formål.

Skråsikker udmelding om nadveren

Wolf vier af samme grund et kapitel til historisk at argumentere for, at nadveren er gudstjenestens absolutte centrum og altid har skullet være det. Her er krop, følelse og den grænseoverskridende atmosfære for alvor i spil. Måske uvidende bevæger Wolf sig her ud i et liturgisk minefelt, hvor ingen med forstand på sagen tør være ligeså skråsikker, som Wolf er.

Gennem hele gudstjenestens kendte historie har der eksisteret både prædiken- og måltidsgudstjenester. Den nadvermesse, som Wolf beskriver som gudstjenestens absolutte centrum, karakteriserer for alvor først den romerske middelaldermesse, hvis offerteologi han ellers forsøger at skabe afstand til.

Wolfs intention var fænomenologisk at beskrive højmessen, men han forholder sig aldrig konkret til den gudstjeneste, der udfolder sig om søndagen, og heller ikke til de mange gudstjenesteerfaringer, der gennem de sidste 10 år er velbeskrevet. Mange nye udgivelser med bønner og salmer ville kunne underbygge hans argumenter, men han vælger i stedet at pege på ældre gudstjenestetraditioner som det kunstværk, der taler til hans følelser i et mystisk, numinøst univers.

Det skyldes uden tvivl hans radikale opgør med en dansk gudstjenestetradition, hvor evangeliesalmer, bibellæsninger og prædikenen indgår i et bærende samspil også nadveren. Grundtvig formulerer det populært "Fra badet til bordet lyder Gudsordet", og viderefører dermed en luthersk gudstjenesteforståelse, hvor alle led samlet forkynder Guds død og opstandelse. Bibellæsninger og prædiken står i denne forståelse altid i et tæt forhold til dåb og nadver, da ordet er ligeså kropsligt og fysisk som vand, brød og vin.

Fænomenologisk set vækker læsninger, salmer og prædikenen netop følelser i en kvalificeret kristen (og dogmatisk afgrænset) atmosfære, men det har Wolf ikke sans for. Wolf efterlader én med indtrykket af, at prædikenen ikke kan vække følelser og tale ind i gudstjenestens atmosfære, selv om tale og skrift om noget har dette som mål.

Jakob Wolfs gudstjenestefænomenologi er en meget læsevenlig bog, og rummer et væld af tankevækkende refleksioner over måden, vi erfarer og beskriver det hellige på. Wolf reflekterer kun sporadisk over den gudstjeneste, vi har, og det er et savn, da erfaringsteologien oplagt kan nuancere vores forståelse af egen gudstjenestepraksis.

Gudstjenesten - fænomenologisk set

Lektor i systematisk teologi Jakob Wolf vil med denne bog finde ind til kernen af, hvad en højmesse er. Hvis man vil lave højmessen om, må man også vide, hvad meningen og formålet er.

Ifølge Jakob Wolf er højmessen et kunstværk. Hvis man prøver at gøre den helt igennem forståelig, mister den sit guddommelige nærvær og bliver triviel.

Bogen udkom på Eksistensen den 25. oktober 2018.

Antal sider: 140

Pris: 169,00

Der kan læses et uddrag her.