Sognepræst: Bog om kropslig meditation og bøn er god inspiration

Rie Frilund Skårhøjs bog om meditation, bøn og bevægelse er til "alle, der gerne vil meditere, men har svært ved at sidde stille og lukke ned for tankemylderet i længere tid af gangen", skriver sognepræst Sanne S. Johansen i denne anmeldelse

Rie Frilund Skårhøj har skrevet en bog om andagter og meditationer med kroppen, der hviler solidt på traditionel kristendom, mener Sanne S. Johansen. Her underviser Rie Frilund Skårhøj i yoga i Adventskirken i Vanløse. Foto: Leif Tuxen

Igennem de sidste mange år er interessen for kristen spiritualitet vokset støt, både i og uden for Folkekirken. Begreber som stillebøn, retræter og kristen meditation er efterhånden kendt og brugt af mange.

At også kroppen skal have sin berettigede plads i menneskers åndelige liv er dog en forholdsvis ny erkendelse for mange af os. Ikke mindst er vi protestanter, lige siden reformationen, vant til at tænke tro og åndelighed som noget, der udelukkende foregår fra halsen og op. Men krop, sjæl og ånd er et sammenhængende hele. Alligevel har kroppen indtil for få år siden været den forsømte og oversete part i vores del af kristenheden. Men nu spirer en ny interesse for at sætte fokus på åndedræt, bevægelse, hjerte og brystrum frem i mange kristne miljøer.

Sidste skud på stammen er yogafaith eller crossyoga, som det er kommet til at hedde i Danmark. Og det har crossyoga-leder og instruktør Rie Frilund Skårhøj nu begået en meget fin og omsorgsfuld brugsbog om. Ganske vist får mange kristne ”kriller” ved den blotte tanke om at kombinere yoga med kristen tro, men hvorfor dog ikke lade sig inspirere af andre religioners indsigter så længe man er sig sin kristne grundholdning bevidst?

Ries bog, ”Andagter og meditationer med kroppen”, er skrevet til alle, der gerne vil meditere, men har svært ved at sidde stille og lukke ned for tankemylderet i længere tid af gangen, til alle, som længes efter at bruge mere tid med Gud i for eksempel bøn og bibellæsning, men som igen og igen må konstatere at: Nu blev det heller ikke i dag til noget. Enten fordi vi synes vi er ”dårlige” til det, eller fordi vores hverdag er alt for stresset og fragmenteret.

Rie ved af egen erfaring, at det kan være en stor hjælp for mange af os at kombinere bøn, meditation og bibellæsning med rolige og præstationsfrie bevægelser. Bogen har en grundig og inspirerende indledning som på letforståelig vis introducerer læseren til begreber som stille bøn, meditation, og til hvorfor bevægelse hjælper og understøtter det sind, som ønsker at falde til ro og fokusere. Der er også gode og omsorgsfulde råd til os, der ikke synes, vi er gode til bevægelse, er skadede med mere.

”Andagter og meditationer med kroppen” hviler på solid og traditionel kristendom. Her er absolut intet at komme efter for den, der frygter synkretisme eller ”skadelig” indflydelse fra buddhisme, hinduisme eller andre trosforestillinger.

Sognepræst Sanne S. Johansen

Derefter er værket inddelt i andagter som følger hver sit tema som for eksempel overgivelse, tillid, frygt, bekymring, taknemmelighed med flere. Hver andagt består af en kort bøn, rolige bevægelser, en kort bibeltekst, pause, samt meditationsord. Der er illustrationer til alle bevægelser og bag i bogen uddybende anvisninger samt inddeling i sværhedsgrader fra ”let" til "udfordrende”.

”Andagter og meditationer med kroppen” hviler på solid og traditionel kristendom. Her er absolut intet at komme efter for den, der frygter synkretisme (sammenblanding af forskellige trosuniverser) eller ”skadelig” indflydelse fra buddhisme, hinduisme eller andre trosforestillinger.

Bibelteksterne til de enkelte andagter er centrale og velvalgte, og bønnerne, skrevet af Dorte Kappelgaard, er fine, nærværende og præget af stor poetisk sans. Som for eksempel den bøn, der indleder andagten: ”Når du ikke har ord”:

Helligånd
Du som bor i mit åndedræt
Væv dig gennem mit mørke.
Læg dig som dug på min trætte tanke.
Bed i mit hjerte,
For selv har jeg ingen ord.

Rie Frilund Skårhøj har med sin udgivelse formået at skabe en bog, som jeg forestiller mig ikke kun kan bruges af den enkelte med interesse for kristen spiritualitet, men i høj grad også af retræteledere, åndelige vejledere og modige præster med flere som søger inspiration til nye tiltag i den lokale menighed, hvorfor ikke tilbyde ” Andagter og meditationer med Kroppen”?

Skulle der lyde et lille hjertesuk, så er det som så sørgeligt ofte i disse år, en klage over stavefejl og korrekturlæsning. Det er ikke rart allerede i indholdsfortegnelsen at møde et kapitel, der hedder: "Tilbeldelse af Gud".

Værst er det dog, at andagten om taknemmelighed bruger stavemåden taknemlig. Og jo, jeg kan godt slå op i Den Danske Ordbog og konstatere, at begge stavemåder er legitime. Men jeg græmmer mig lidt på det danske sprogs vegne. At sige tak er ikke altid nemt, men til gengæld noget man kan nemme!

Jeg vil nu alligevel vælge at være taknemmelig for denne både tiltrængte og aktuelle udgivelse. Den er lige til at gå til og bruge – og det understreges af bogens kraftige plastic-omslag, som gør det muligt at slide på den igen og igen.