Rundspørge: Det mener Socialdemokratiet om kirkepolitik

Socialdemokratiets kirkepolitiske veteran Karen Klint vil ikke adskille kirke og stat, men ønsker sig en reform af folkekirkens opbygning og ledelse

Socialdemokratiet vil ikke adskille kirke og stat, siger kirkeordfører Karen Klint.
Socialdemokratiet vil ikke adskille kirke og stat, siger kirkeordfører Karen Klint. Foto: Steen Brogaard/Folketinget.

1. Skal stat og kirke adskilles?
Socialdemokratiet har det godt med grundlovens ”trosparagraffer”, men vi vil gerne give kirken den selvstændighed, der var hensigten i grundloven. Kirkens organisering havde vi med i regeringsgrundlaget i 2011.

Der blev dengang nedsat et bredt sammensat udvalg om dette. Den kom i april 2014 med betænkningen "Folkekirkens styre", der handlede om en reform af Folkekirkens styre (denne rapport var skrevet af en lang række praktikere, forskere og politikere, red.). Denne reform har Socialdemokratiet fortsat som mål.

2. Skal folkekirken have sin egen forfatning (sådan som der lægges op til i Grundlovens paragraf 66: ”Folkekirkens forfatning ordnes ved lov”)?
Ja.

Vi ønsker en moderne og mere gennemskuelig organisationsstruktur for folkekirken.

3. Bør statens tilskud til folkekirken omlægges, så det ikke længere (primært) går til præstelønninger, men til eksempelvis kirkegårdsdrift og vedligeholdelse af kirkebygninger?
Vi drøfter gerne en omlægning af statens tilskud, hvor medlemmerne betaler for lønningerne med mere i kirken.

Og hvor staten betaler for vedligeholdelse af kulturarven, begravelsesvæsenet og andre ydelser, som kirken og menighedsrådene løfter for samfundet (dette er også med i betænkningen).

4. Bør folkekirken have sin egen demokratiske driftsledelse i stedet for, at den siddende kirkeminister (med rådgivning fra budgetfølgegruppen) råder over Fællesfondens midler?
Ja.

Og forslaget var med i betænkningen. Vi drøfter gerne, hvordan en sådan model kan se ud.

5. Bør Landsforeningen af Menighedsråd – fremfor Kirkeministeriet – have forhandlingsretten for de medarbejdere, som menighedsrådene juridisk set er arbejdsgivere for?
Ja.

6. Bør folkekirkens konsulentordning nytænkes?  
Ja. 

7. Bør folkekirkens tradition for rummelighed, frihedslovgivning og mindretalshensyn videreføres? Bør det for eksempel stadig være lovligt – ud fra en teologisk begrundelse – at lægge vægt på køn i en ansættelsessituation?
For os er rummelighed en forudsætning for at kirken reelt kan betragtes som en folkekirke, der kan være kirke for alle.

I dag er der et flertal af kvindelige præster, så måske er der egentlig behov for det omvendte hensyn, end for en del år siden. Vi er positive over for at drøfte, hvordan rummeligheden bedst sikres. 

Jeg finder det vigtig her at understrege, at den enkelte præst i sit samarbejde med præst af det modsatte køn, ikke har ret til at lade en teologisk uenighed være en hindring for et godt dagligt samarbejde.