Rimet bibelfortælling byder på relevant og sund tolkning af syndefaldet

"Guds ABC" byder på både suspense og humor i sin utraditionelle genfortælling af skabelsesberetningen og uddrivelsen af Paradis, mener ph.d.-studerende Louise Heldgaard Bylund

Peter Bay Alexandersen har illustreret og Marianne Iben Hansen skrevet rimene i "Guds ABC", der genfortæller skabelsesberetningen og syndefaldet. Kirke.dk's anmelder roser bogen for dens fine illustrationer, kreative læsestrategi og forfriskende nyfortolkning af de menneskelige grundvilkår.
Peter Bay Alexandersen har illustreret og Marianne Iben Hansen skrevet rimene i "Guds ABC", der genfortæller skabelsesberetningen og syndefaldet. Kirke.dk's anmelder roser bogen for dens fine illustrationer, kreative læsestrategi og forfriskende nyfortolkning af de menneskelige grundvilkår. Foto: Carsten Lundager

Børnebogsforfatteren Marianne Iben Hansen har tidligere rimet om blandt andet anden Axel og heksene Fikkedik og Falderina. Med "Guds ABC", som er udgivet på Bibelsleskabet, rimer hun sig igennem en genfortælling af Bibelens første kapitler i fint samspil med Peter Bay Alexandersens illustrationer.

Det er en gængs konvention i den vestlige verden, at man, hvis man ønsker at læse en bog, slår op på et værks første side og læser denne. Herefter vil man typisk bladre mod højre ét opslag ad gangen, indtil man når bogens slutning. Med denne gængse læsestrategi vil "Guds ABC" fremstå temmelig usammenhængende.

Man skal derimod som læser følge tekstens vejledning og efter at have læst og oplevet første opslag under A, bladre frem til G, hvor historien fortsætter, og man sendes videre til D og så videre på tværs af bogen og alfabetet, indtil fortællingen finder sin afslutning midt i bogen under T med Guds løfte om at være sammen med mennesker, når blot de i tro er åbne for at mærke Guds åndedrag.

Denne bladren i jagt på det næste opslag giver en form for suspense-følelse og dermed en fremdrift. Man vil skynde sig at finde frem til den rigtige side, så fortællingen kan fortsætte, og man kan få afsløret, hvad næste bogstav dækker over. Hvordan kommer man for eksempel fra K med forbuddet om at spise af kundskabens træ til X? Den klarer forfatteren ved at skrive om de XL bananer og figner, mennesket gerne måtte spise.

Denne opbygning af værket bidrager således med både humor og en anderledes læseoplevelse, hvilket er væsentligt i en bog til børn. Hvis spørgsmålet lyder, om det er afgørende for det teologiske indhold eller snarere er en gimmick, vil jeg hælde mod det sidste. 

Snarere end kendskab om godt og ondt er der i denne genfortælling tale om kendskabet til livets skrøbelighed og verdens barske realiteter og den angst, der følger med en sådan indsigt.

Det teologiske indhold er dog yderst interessant i genfortællingen af denne klassiker, idet de teologiske tolkninger af menneskets overtrædelse ikke kobles med de traditionelle termer om synd, skyld og seksualitet. Menneskets tilstand, efter de har spist af frugten, er derimod karakteriseret af frygt. Den smukke fredfyldte have er nu mørk og skræmmende. Rovdyr og uvejr truer, og teksten lyder: 

Roen, der før havde hvilet i alt
Og gjort livet på jorden så trygt,
Den ku’ de ikke få øje på mere,
For blikket var sløret af frygt.

Snarere end kendskab om godt og ondt er der i denne genfortælling tale om kendskabet til livets skrøbelighed og verdens barske realiteter og den angst, der følger med en sådan indsigt. Jeg mener, at denne tolkning af fortællingen vil vække genklang for nutidige børn på en langt mere relevant og sund måde end begreber som synd og skam. Guds trøstende afsked med mennesket vil dermed også klinge endnu stærkere: 

Inderst i alt vil I genkende 
Duften fra Paradis, gylden og mild.
Den vil gi’ mod, når I vandrer alene
Og retning, hvis I farer vild.

Med gudsbilledligheden har mennesket fået det mod, der skal til for at kunne leve i denne verden, samt det løfte, at verden ikke er farlig i sin essens. Derimod kan man i alting genkende duften fra Paradis, hvis man leder efter den og tror på den, hvilket leder én til bogens sidste opslag, T.

Konklusionen lyder nemlig, at tro er en dør, som mennesket kan bestemme sig for at åbne. Når denne dør er lukket, kan man ikke mærke Guds tilstedeværelse, men når man åbner døren, står det klart, at Guds åndedrag flyder overalt i skaberværket. Med denne afslutning er gudsrelationen og relationen til verden i sidste ende noget, som mennesker selv er herre over, hvilket lægger et stort ansvar på menneskets skuldre. Om viljen til at åbne døren i realiteten altid er så fri, som det fremlægges her, forholder bogen sig desværre ikke til.

Historierne om verdens skabelse og menneskets uddrivelse af Paradis er blevet genfortalt og genfortolket et utal af gange gennem tiden. Fortællingerne er grundfortællinger og en del af den kulturelle børnelærdom i skole og i kirke.

"Guds ABC" er endnu et kapitel i denne lange historie. Iklædt fine illustrationer, en kreativ læsestrategi og en forfriskende nyfortolkning af de menneskelige grundvilkår er "Guds ABC" i både form og indhold et godt bud på en genfortælling rettet mod børn og deres familier i dag.       
 

Louise Heldgaard Bylund er ph.d.-studerende ved afdelingen for teologi på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet og arbejder med "Gudsforståelser og menneskesyn i nutidige danske børnebibler".