Lige nu er vi midt i valgkampen op til folketingsvalget, grundlovsdag den 5. juni.
Det bliver ikke de politiske partiers forhold til folkekirken, der bliver den afgørende faktor for, hvem der vinder valget. Faktisk spiller folkekirken slet ikke nogen rolle i kampen, om farven på den kommende regering skal være rød, blå, grøn, sort eller grå, eller at Danmark efter den 5. juni skal styres efter slap kurs, stram kurs eller måske bedre ret kurs.
Det betyder til gengæld ikke, at folketingsvalget er uden betydning for folkekirken. Lige meget hvordan mandaterne fordeler sig efter valget, er der noget, der tyder på, at folkekirkens forhold kommer på dagsordenen i det nye folketing, eller måske ligefrem kommer til at indgå i et nyt regeringsgrundlag.
Selv om folkekirken ikke er på dagsordenen i den store nationale valgkamp, så er det interessant at følge de politiske udmeldinger, der er dukket op hen ad vejen i valgkampen. Kirke.dk har allerede været rundt for at spørge de politiske partier, hvad de har på deres kirkepolitiske program i forhold til en række konkrete spørgsmål.
Der skal være bred politisk enighed
Allerede i begyndelse af marts var menighedsrådenes distriktsforening i Thy fremme i skoen og havde arrangeret et valgmøde i Thisted med folkekirken som tema. Det var lykkedes for den fremsynede distriktsforening at få repræsentanter fra stort set alle opstillingsberettigede partier, på daværende tidspunkt, til mødet.
Socialdemokratiet havde sendt formanden for folketingets kirkeudvalg, Karen Klint, de radikale, fhv. kirkeminister Marianne Jelved, venstre havde sendt Torsten Schack Pedersen, der er opstillet i Thisted kredsen og Dansk Folkeparti ved deres kirkeordfører Christian Langballe, der sammen med de øvrige repræsentanter deltog i debatten. Jeg var blevet bedt om at være ordstyrer ved det velbesøgte vælgermøde.
Der var to ting, der var interessant ved mødet. For det første, at de store partier var enige om, at hvis der skal ske ændringer i folkekirkens styring og struktur, så skal det ske ved bred politisk enighed i folketinget.
For det andet, at Marianne Jelved ikke havde opgivet håbet om at få gennemført dele af Betænkning 1544 ”Folkekirkens styre” fra 2014, hvor hun var kirkeminister. Den gang måtte hun opgive at få politisk tilslutning til betænkningens forslag.
På mødet i Thisted var der en del tilkendegivelser fra de fleste politiske partier, at det måske var relevant at se på folkekirkens styre efter valget.
Betænkning 1544 igen?
Betænkning 1544 var interessant ved, at der var entydig oppakning fra de kirkelige repræsentanter til betænkningens hovedforslag.
Jeg sad selv med i regeringsudvalget bag betænkningen, og vi var nok noget frustrerede i udvalget over, at vi nu havde skaffet bred kirkelig opbakning til en styringsreform, og at politikerne så ikke havde politisk mod til at bakke op om betænkningens forslag.
Efter valget
Derfor bliver det spændende at se, hvad der kommer af politiske initiativer på folkekirkeområdet efter valget. Det spændende denne gang er så, om der kan skaffes bred kirkelig opbakning til ændringsforslag.
Landsforeningen af Menighedsråd har allerede fremsendt ”Tre kirkepolitiske budskaber til det nye folketing” om folkekirkens styrelser, om at landsforeningen skal have forhandlingsretten som folkekirkens arbejdsgiverorganisation og om en samlet prioritering af stifternes ressourcer.
Det er selvfølgelig helt legitimt, at en kirkelig interesseorganisation har politiske budskaber og ønsker at drøfte nye tiltag. I folkekirken er der imidlertid tradition for brede drøftelser af, hvad der er behov for, og hvad der er hensigtsmæssigt blandt de mange interessenter i folkekirken, så der er nok flere, der fra kirkeligt hold vil blande sig i debatten om folkekirken efter folketingsvalget.
I præsteforeningen er vi åbne over for at diskutere styring og demokratisering og det hensigtsmæssige i, at landsforeningen får forhandlingsretten som arbejdsgiverorganisation. Det store spørgsmål er, om det er med til at sikre gode vilkår for evangeliets forkyndelse. Det vil præstforeningen også være optaget af efter folketingsvalget.
Per Bucholdt Andreasen er formand for Præsteforeningen