Hvad er en gudstjeneste uden musik og sang? Utænkelig og ubærlig. Så kort kan menighedssangens betydning for gudstjenesten siges.
Hvad er folkekirken uden kor og kormusik? Utænkelig og ubærlig. Så kort kan betydningen af folkekirkens ungdomskors arbejde siges.
Det fremgår da også klart af formålsparagraffen: Målet er at styrke sangen til almen dannelse og til glæde for det enkelte menneske, menigheden og samfundet.
Det er et formål, der vil fremme sangen som et fællesskabsdannende middel. Det kan siges med Grundtvigs ord, da han talte om folkesangen, at ”den må spille en hovedrolle, hvor ungdommen skal være med og lære med lyst, ... og at den fremmet med liv vil bringe stenene til at danse”.
Tænk engang: Vi har med noget at gøre, som kan bringe stenene til at danse. Det vidste de gamle, vi stadig det stadig og vi glemmer det forhåbentlig aldrig. Vi kan overveje længe, hvordan sangen og musikken skal lyde, og hvordan den formidles. Det bliver vi nødt til. Men vi behøver ikke være i tvivl om, at sangen kan bringe stenene til at danse!
Hvad laver Folkekirkens Ungdomskor?
I folkekirken og i hele samfundet er der mange sten, der må bringes i bevægelse og i dans.
Folkekirkens Ungdomskor er den organisation, som gennem nu 50 år har arbejdet og kæmpet for det med en lang række aktiviteter og tiltag. I formålet hedder det, at organisationen skal medvirke til fremme og til højnelse af dansk kirkekortradition ved at støtte og udvikle korenes musikalske virke, formidle fællesskab mellem korene, udbrede kendskab til korenes arbejde og bidrage til oprettelse af nye kor.
Det er ganske omfattende og rummer mange tiltag og muligheder:
- tilrettelæggelse af fællesarrangementer for kor og for korledere og organister. Det drejer sig om lokale og stifts-stævner og korfestivaler og landsstævner som jubilæumsstævnet i København i oktober 2018. Hertil deltagelse i nordiske og internationale stævner til fælles inspiration og styrkelse af fællesskab.
En anden måde at beskrive udviklingen på er medlemstallet: fra 20 medlemskor i 1968 til 850 kor i 2018. Imponerende og løfterigt for fremtiden
Margith Pedersen
- udgivelse af materiale, korsatser og musikværker – på flere niveauer, fra det mindste spirekor med få børn til de store børne- og ungdomskor – og nu i stigende omfang til blandede kor, ungdomskor og voksenkor.
- uddannelse af korledere på alle niveauer, udvikling af metodik og fornyelse af korarbejdet gennem drama, dans osv.
- hjælp til etablering af nye kor, herunder rådgivning af menighedsråd, organister, præster, kirke- og kulturmedarbejdere.
- samarbejde med skoler, musikskoler og sangcentre for at styrke den fælles bevidsthed om sangens og korsangens betydning og til rekruttering af korsangere.
Hertil kommer en række andre tiltag: etablering af et landskor, indspilninger af kormusik, udvikling af læreplaner og meget mere.
Ovennævnte punkter lyder skematisk, men i en frivilligorganisation, som er vokset og etableret ud fra det lokale engagement, har udviklingen i høj grad været præget af et stærkt engagement på alle niveauer og af vedvarende knopskydning. Og det er svært at beskrive én vej til ”at stenene danser” både som medvirkende og som tilhører. Det bliver så blodfattigt.
En anden måde at beskrive udviklingen på er medlemstallet: fra 20 medlemskor i 1968 til 850 kor i 2018. Imponerende og løfterigt for fremtiden.
Hvordan ser fremtiden for Folkekirkens Ungdomskor ud?
Jo flere medlemmer, jo større udfordring og jo flere opgaver til en organisation, både til fornyelse af arbejdet i og ud fra korene, og til organisationen bagved. For Folkekirkens Ungdomskor er ikke længere en lille faktor, men en afgørende spiller i folkekirkens udvikling og fremtid.
For hvad er en folkekirkelig fremtid uden børns, unges og voksnes kor og musik? Nej, vel?
Folkekirkens Ungdomskor må som aktiv spiller fortsat være klar til at finde sin plads i en folkekirkelig virkelighed, som på den ene side må rumme noget fælles og på den anden side være rummelig og give mangfoldige bud på gudstjenester og fællesskabsformer. Og det i en tid, hvor mennesker ikke så nemt får øje på de værdier og muligheder, som findes i kirken og i kirkeligt regi.
Væksten af antallet af blandede ungdoms- og voksenkor vil give nye opgaver. Væksten af musikalske legestuer, babysalmesang og lignende kan også være et område, hvor FUK kan spille ind i et nært samarbejde med medarbejdere og folkevalgte menighedsråd i kirkerne. Alt for mange har endnu ikke set mulighederne i korarbejdet og betydningen af at børn, unge og voksne indgår i kirkens dagligdag. Og det kræver fortsat meget veluddannede korledere og musikere inden for den klassiske og rytmiske musik, på både det folkelige og på det mere elitære plan. I udgivelser og i synlighed. Jeg tænker, den løbende fornyelse i nært samarbejde med andre aktører må være overskriften.
Der er nok at tage fat på. Men tag også fat i Folkekirkens Ungdomskor. Vi er her – spillevende og med energi til de næste 50 år!