”Dit kodeord udløber om 5 dage.”
Hvad? Nu igen? Så jeg bruger fem minutter på at finde på noget kreativt, men let at huske, med særtegn, men uden ø, med tal, men uden spørgsmålstegn. Kodeordet skal ligge godt i fingrene, for jeg logger ind mange gange i løbet af en dag.
Selvfølgelig skal sikkerheden være i orden, men hvor er det irriterende, når en borger ringer og man lige skal lave et opslag, og så opdager at man er blevet smidt af.
Jo, digitaliseringen har i den grad ændret vores hverdag her på kordegnekontoret.
Jeg kender en, som engang sagde, at ”kordegnens største spidskompetence er at spille syvkabale.”
Det er en fornærmelse, der hører fortiden til. Det er godt nok lang tid siden, jeg spillede computer i arbejdstiden. For vi har travlt. Misforstå mig ikke, jeg kan lide at have travlt, og jeg elsker mit arbejde.
At komme om morgenen og ikke vide hvad dagen byder. Er der født to eller syv børn i nat (jo, det er et stort sogn)? Er der ”sjove” navngivninger eller kun de almindelige lige-ud-ad landevejen-sager? Hvor mange mails er tikket ind siden i går?
”Jamen, det er da blevet meget nemmere med digitaliseringen, ikke? ” siger så både Kirkeministeriet og menighedsrådene. ”I har da mindre personregistrering”
Nej, vi har ikke. For digitaliseringen har også betydet, at flere borgere søger om alle mulige ting. Det er blevet nemt, men desværre er det ofte på forkert eller mangelfuldt grundlag:
Navneændring uden betaling, navneændringer på bryllupsdagen uden signeringer, attestbestilling på attester, man ikke har ret til, helt særlige ikke-godkendte navne til ens barn, dobbelte efternavne, udmeldelser, selvom man aldrig har været medlem.
Disse borgere er vi så i dialog med, ofte flere gange. Mails frem og tilbage. Tak og selv tak. Det er hyggeligt og skaber et digitalt nærvær, men det tager lang tid, selvom sagen egentlig er banal. Den digitale verden falder ikke lige nemt for alle.
Vejledninger på nettet bliver nemt misforstået. Der er en indbygget konflikt mellem den måde, vi som brugere læser på nettet, og så det informationsniveau, en hjemmeside som Borger.dk er nødt til at have. Konventionerne passer bare ikke sammen. Regler og lovgivning egner sig ikke til den digitale verdens hurtighed.
Og så er der alle de gange, de digitale systemer svigter: Manglende fødselsanmeldelser fra jordemoderen, ansøgninger fra borgerne, som ikke kommer igennem, eller som da en systemfejl gjorde, at alle afgørelser til borgernes e-Bokse skulle sendes igen, manuelt.
For slet ikke at tale om det nye lønsystem. Det fortjener en hel klumme for sig selv. Jeg kan bare sige, at min stakkels kollega ikke har flere hår på hovedet at rive sig i.
Så er det, jeg må tage en dyb indånding, skubbe andre opgaver til side og gentage mig selv: Jeg kan lide at have travlt, og jeg elsker mit arbejde.
I dag fik jeg heldigvis besøg af en borger, sådan i real life-udgave. Ud over, at han fik hentet en attest på sin nyfødte datter, snakkede vi om fødslen og hans kones bekymringer og deres nye hus. Det var så hyggeligt, og den slags skal der bare være tid til. Det menneskelige islæt i kordegnens funktion forsvinder ikke helt, selvom vi nu sidder det meste af tiden bag computerskærmen.
I det nye Person3 skal der 16 klik til at registrere en fødsel og 12 til at udskrive en attest, og så har jeg ikke talt to gange scroll-down med eller udskrivning af følgebrevet. Så set fra min stol har digitaliseringen nok gjort nogle arbejdsgange lettere, men tid – det sparer vi ikke.