Konference sætter fokus på nye dåbstiltag

Folkekirken er udfordret af dalende dåbsprocent, men der er de seneste år opstået mange positive initiativer, der kan styrke dåben i folkekirken, skriver Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet. Samtidig efterlyser han tal på, om der er en stigning i antallet af personer, der vælger dåben til senere i livet.

Bertram og hans mor gør sammen med præst i Silkeborg Kirke, Susanne Kolby Rahbek, klar til barnedåb. Billedet er en del af den gratis materialebank, som Folkekirkens Dåbsinitiativ stiller til rådighed for sogne landet over. Her kan man finde artikler, tekster, fotos og videofilm, som man kan benytte på sognets hjemmeside og sociale medier. Foto: Bo Amstrup

Idérigdommen er stor, når sogne rundt om i Danmark bliver udfordret til at sætte fokus på dåben – og får støtte til at udvikle initiativer, som på forskellig vis kan støtte op om dåben. Det har vist sig i projektet ”Dåb i dag”, som Kirkefondet og Center for Kirkeforskning satte i gang i 2017 med støtte fra Den folkekirkelige Udviklingsfond.

I fem forskellige sogne (Dalum, Jerslev, Nykøbing Falster, Oppe Sundby og Them), fordelt på købstæder, mindre byer og på landet i hele Danmark har Kirkefondet afviklet korte idéudviklingsprocesser, hvor sognene blev inspireret til at tænke nyt og igangsætte nye initiativer indenfor dåb, børn og kirke.

Dåbsfamilien inkluderes

Nogle sogne har fokuseret på, hvordan man med gaver eller lignende kan give forældrene og dåbsbarnet noget, som kan være et god dåbsminde – for eksempel dåbsklude, dåbslys med mere. Andre har arbejdet med at skabe en relevant kommunikation om dåb for de nybagte forældre.

For eksempel har sognene overvejet, om de rent faktisk fortæller om, hvad dåben betyder? Eller ”nøjes” de med at give en mere ”tør og konkret” information om, hvordan man bestiller dåb? Og fortælles der om dåb på steder, hvor børnefamilierne nemt ser det, eller er det gemt lidt af vejen?

Nogle sogne fik idéer til at invitere dåbsfamilien til at stå for pyntning af kirkebænke og/eller døbefonten og til at opfordre familien til at skrive en lille bøn, der skal bedes for deres barn. Atter andre sogne satte fokus på tiden efter dåben – for eksempel ved at fadderne opfordres til at tænde dåbslyset sammen med dåbsbarnet på årsdagen for dåben, sende et lille kort eller bruge tid sammen med barnet på den dag.

Dåben under forandring?

Alle de gode overvejelser fra udviklingsarbejdet i sognene, og hvad der ellers er blevet opsamlet af gode idéer i det seneste år, er blevet samlet i et idékatalog, som præsenteres lørdag 10. november 2018, når projektet ”Dåb i dag” afsluttes ved en konference i København med over 80 deltagere fra hele landet – bredt sammensat af menighedsrådsmedlemmer, præster med flere.

Konferencens tema er ”Dåben under forandring?”, og udover præsentation af idékataloget vil der blive fortalt om resultatet af en lang række interviews med småbørnsforældre for at afdække hvilke faktorer, der påvirker til- eller fravalg af dåb af de nyfødte. Desuden vil der være en bred vifte af teoretiske og praktiske indlæg om, hvad der bliver tænkt og gjort med hensyn til dåb i folkekirken netop nu.

Fremtidsperspektiver på dåben

Trods alle gode initiativer og idéer er det jo et faktum, at færre nyfødte børn er blevet døbt de senere år. Og det faktum skaber behov for at se nærmere på udviklingen med hensyn til hvor mange børn og unge, der døbes i forbindelse med deres konfirmation – og hvor mange voksne, der døbes på et tidspunkt senere i livet. Er disse tal i vækst – som en kompensation for færre barnedåb?

Og hvorfor vælger de unge og voksne så rent faktisk dåben til senere i livet? Er det en pludselig indskydelse – eller er det i forbindelse med en livskrise. Det kunne derfor være ønskeligt med et lignende grundigt projekt, som det Kirkefondet afslutter nu i forhold til barnedåb.

Endelig kan det være en overvejelse værd om ikke biskoppernes liturgi-arbejdsgrupper skal se på nye formuleringer i dåbsritualer i og med, at dåbshandlingen – måske – i højere grad vil være noget, som store børn, unge og voksne vælger til som en bevidst beslutning på et eller andet tidspunkt i livet.